Landsbyer i valgkampen
Danmarks over 4.000 landsbysamfund med 1 mio. beboere kan blive en vigtig brik i den kommende valgkamp. Til Jyllands-Posten 8/5 udtaler medlem af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Flemming Møller Mortensen, at Socialdemokratiet vil neutralisere de netop vedtagne lovændringer i planloven for 29 udkantskommuner.
Lovændringen vil ellers betyde, at virksomheder i tidligere landbrugsbygninger vil få mulighed for at udvide, hvilket vil kunne skabe tusinder af nye arbejdspladser på landet.
Danmark har en af Europas laveste iværksætterprocenter. Årsagen er, at det for mange selvstændige er for dyrt at etablere sig på en kommunal erhvervsgrund og ikke tilladt på landet.
Sådan har det været i 40 år siden kommunalreformen i 1970, da Danmark blev opdelt i landzone, byzone og sommerhusområder. I landzonen var kun landbrug, skovbrug og fiskeri tilladt. Det var i byzonen, at udviklingen skulle ske med bosætning, erhverv og nye arbejdspladser.
Svære vilkår
For vore landsbysamfund har dette selvsagt været ødelæggende. Landbrug, skovbrug og fiskeri kan ikke uden håndværk og småindustri sikre livet på landet. Men også vore iværksættere har med den hidtidige planlov haft svære vilkår. Skal en iværksætter etablere sig i byen, skal familien bo i et parcelhuskvarter. Så skal der købes en industrigrund af kommunen, opføres driftsbygninger og installeres det nødvendige inventar. Vi taler nu om 2 til 3 mio. kr., og mange iværksættere og håndværksvirksomheder må opgive at blive selvstændige.
Anderledes ville det være på landet. Her kunne familien bo tæt på virksomheden, f.eks. i et tidligere husmandsbrug, og de tilhørende tomme landbrugsbygninger kunne være en overkommelig start. Men får iværksætteren på landet succes og ønsker at udvide, har den hidtidige planlov i mange kommuner givet problemer.
Derfor støtter Landsbyerne i Danmark liberaliseringen af planloven.