Hjemmerøvere er danske
Så kom den øgede grænsekontrol. For mange sikkert en velkommen reaktion på den skræmmende udvikling i kriminaliteten med stigende antal røverier og navnlig de uhyggelige hjemmerøverier.
Det er navnlig dem, som folk nævner, når de kræver kontrol ved grænserne.
Men hvad nu, hvis pengene slet ikke er givet godt ud? Hvad nu, hvis problemet slet ikke er de åbne grænser, og hvad nu, hvis en øget grænsekontrol slet ikke løser problemet med kriminaliteten? Så er de mange millioner en rigtig dårlig investering.
Én fra et østland
Lad os lige huske, hvad en undersøgelse i Jyllands-Posten af hjemmerøverier afslørede for godt et år siden. Af 50 dømte var der én - én! - som var fra et tidligere østland. Fem andre var udlændinge af anden herkomst. Resten af de dømte - 44 - var pæredanske.
I den forbindelse udtalte Kim Kliver, chefen for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, at billedet af østeuropæiske horder, der strømmer ind over grænserne for at gå på røvertogt i Danmark, er medieskabt. De fleste hjemmerøverier begås af danskere fra lokalområdet.
En anden udtalelse fra politiet skal også med. I december 2009 oplyste daværende justitsminister Brian Mikkelsen til retsudvalget, at Rigspolitiet mente, at en genindførelse af grænsekontrollen hverken er nødvendig eller hensigtsmæssig til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Med andre ord: Den grænseoverskridende kriminalitet, som vitterligt sker, får vi næppe bekæmpet særligt effektivt med øget grænsekontrol. Det er politiets egne folk, der understreger det.
Hjemmerøverierne bekæmpes ved at sætte fokus på dem, der begår dem, og det er først og fremmest danskere, der begår hjemmerøverier mod danskere. Nu kan vi så frem til 2015 pøse 500 mio. kr. i et projekt, der er det 117. eksempel på dansk signalpolitik frem for problemløsning, som f.eks. kunne gå til en skarp og målrettet indsats over for den gruppe, som laver langt de fleste af de kyniske røverier.
Man anses for ”slapper”
Det, der næsten er det mest frustrerende ved det her, er, at når man fremfører den slags argumenter, anses man for ”slapper” over for kriminalitetsbekæmpelsen.
Men hvis jeg troede, at grænsekontrol hjalp på den kriminalitet, som jeg er lige så frustreret over som de fleste andre, så ville jeg jo også gå ind for mere kontrol; det ville være det letteste i verden. Problemet er bare, at dette dyre projekt sandsynligvis er penge ud af vinduet, fordi man ikke vil lytte til de folk, som kender til kriminaliteten, og som mener, at bekæmpelsen bør ske på andre måder.
Den nye kontrol løser kun en meget lille del af problemerne med kriminalitet, men den bidrager i stedet til skabe et endnu dårligere omdømme for Danmark i udlandet. Som så mange andre tiltag fra regeringen de senere år.