Det kan give overskud
”Udansk” er konklusionen i JPs leder 12/5 om vedtagelsen af grænsekontrol.
Fair nok at JP er imod, men det er godt nok de store armbevægelser, man benytter sig af. Lidt vel store.
Naturligvis vil en forøget toldindsats ikke fange alle platugler, det har modstanderne af grænsekontrollen helt ret i. Men hvis bare ét hold hjemmerøvere stoppes, så er pengene godt givet ud.
Erfarne grænsebetjente kan let udpege interessante emner for en nærmere kontrol. Det er en sammenkædning af bil, nummerplade, kropssprog og øjenkontakt. Dette kan de færreste løbe fra - og så klapper fælden.
Mon det bliver så dyrt? Hvis det stopper bare en lille del af det slik og sodavand, vi importerer uden afgifter, så vil grænsekontrollen give stort overskud.