Skrev JP virkelig det?
Man skal læse meget, før øjnene falder ud af hovedet, men mine var lige ved det, da jeg læste JP's leder 12/5 om grænsekontrol.
Var det virkelig Danmarks største og efter min mening mest alsidige og sobre avis, der lagde navn til denne leder? Mage til nonsens skal man lede længe efter. Var det måske en journalistelev, der tilfældigvis havde fået opgaven at udtrykke bladets holdning den dag?
Blot en enkelt kommentar: Toldkontrol forhindrer eller indskrænker da på ingen måde samkvem mellem beboere på begge sider af grænsen, som stadig er helt åben, såfremt man da har rent mel i posen.