De, men ikke vi, kan se det
11/5 kunne man i JP læse, at den sydkoreanske undervisningsminister er på besøg i Danmark for på baggrund af den danske undervisningsmodel at blive inspireret til, hvordan man bedst udvikler kreative og selvstændigt tænkende individer.
Underligt er det derfor, at fremmede nationer lovpriser den danske model, når nu regeringen har fremsat ønske om at ændre i undervisningen, således at danske skoleelever fremover vil kunne klare sig bedre i bl.a. Pisa-undersøgelsen, som tidligere netop har været kritiseret for ikke at give et retvisende billede af uddannelsesniveauet i et land.
Med stor visdom nævner Troels Lund Poulsens sydkoreanske kollega, at »i det 21. århundrede bliver et samfund nødt til at have kreative mennesker.«
Jeg kender flere studerende, der ligesom jeg selv har været på udviklingsophold ved udenlandske universiteter, og selv om selve oplevelsen af at bo og studere i et andet land er uvurderlig, så er det samtidig en oplagt mulighed for at iagttage de væsentlige forskelle mellem vort eget og andre landes uddannelsessystem.
For de uindviede kan jeg således berette, at de egenskaber, som danske studerende besidder - kreativitet, kritisk refleksion og evnen til at se sammenhænge - ikke er normen, men snarere undtagelsen.
Hvem siger, at vi skal gøre som de andre? Hvem siger, at vi skal være som de andre?
Et uddannelsessystem baseret på test og udenadslære er ikke den rette vej til et kreativt og konkurrencedygtigt samfund.
Men hvorfor er det, at udlandet godt kan se dette ræsonnement, mens vores egne folkevalgte er blevet enige om at sende uddannelsessystemet ud på et skråplan, der med al sandsynlighed risikerer at underminere fremtidige generationers kreativitet og selvstændighed?
”Pinligt” er vel det rette ord.