Kun skriftlige prøver

I udlandet lægger man også vægt på, at elever stilles ens til prøver, og at karakteren baseres på noget objektivt, elevens præstation, og ikke på en lærers subjektive mening om eleven.

Svenskerne spørger f.eks. vantro: »Hvordan kan matematik og fysik være mundtlige? Det må da gå ud over interessen for naturvidenskab?«

Hvilket netop er, hvad der sker, når naturvidenskabens to grundfag, matematik og fysik, forvandles fra regnefag til snakkefag. Alle består den mundtlige prøve, mange hjulpet godt på vej af lærerens ledende spørgsmål. Og afgangselever fortæller gerne om, hvordan man får en god årskarakter: Man behøver ikke læse lektier, man skal bare række hånden op den uge, hvor karaktererne gives, så får man automatisk en middelkarakter.

At den danske skole kan siddes af, afsløres ved skriftlige eksaminer. Skriftlig tysk er afskaffet, for resultaterne var til sidst for pinlige. I skriftlig matematik er bestågrænsen sænket fra det internationale niveau på 70 pct. korrekt besvarelse til 33 pct. i gymnasiet og 20 pct. i folkeskolen.Politikerne forsøger for øjeblikket at forbedre den danske skole.

Forhåbentlig kan de enes om at erstatte mundtlige karakterer og prøver med skriftlige. Først da kan landet mobilisere de unges talentmasse, også blandt de tosprogede. Først da kommer der normal søgning til naturvidenskab og teknik. Først da får vi en skole for folket og ikke kun for snakkevante elever fra boglige hjem.