Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Atomaffald på forkerte præmisser

Danske planer om radioaktivt affald bør trække på erfaringer fra Fukushima, Tjernobyl og Asse II.

Der er som bekendt planer om at bygge et slutdepot for radioaktivt affald i Danmark. I redegørelsen fra januar 2009 om Folketingets beslutningsgrundlag siges der følgende: »Det er udelukkende lav- og mellemradioaktivt affald, der skal placeres i et dansk slutdepot, idet Danmark ikke er i besiddelse af højradioaktivt affald.«

Dette er imidlertid ikke korrekt. I selve beslutningsgrundlaget, der er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundhedsministeriet - og som Folketinget har taget udgangspunkt i - fremgår det tydeligt, at der i det affald, som skal slutdeponeres, bl.a. indgår 234 kg bestrålet brændsel. Dette er højradioaktivt affald.

Begge dokumenter finder man på Dansk Dekommissionerings hjemmeside.

Men problemet drejer sig ikke kun om det højradioaktive affald. Det er også vigtigt at sondre mellem kortlivet og langlivet mellemradioaktivt affald. Den planlagte danske slutforvaring skal være sikker i ca. 500 år. Men i så fald kan kun det kortlivede lav- og mellemradioaktive affald placeres i slutdepotet. Imidlertid fremgår det klart, at betydelige dele af det radioaktive affald, som skal deponeres, er langlivet mellemradioaktivt affald.

Deponeret forkert

I denne forbindelse giver det mening at sammenligne de danske planer med det mangeårige svenske arbejde med slutforvaring. I Sverige er der i de forskellige nuklearforskningsanlæg produceret samme type radioaktivt affald som på Risø. F.eks. foreligger der fra Studsvik, hvor der også var forskningsreaktorer, både bestrålet brændsel og betydelige mængder langlivet affald fra forsøg med oparbejdning.

I Sverige kan højradioaktivt eller langlivet middelradioaktivt affald imidlertid ikke slutdeponeres i det slutdepot for kortlivet lav- og middelradioaktivt affald - SFR ved atomkraftværket i Forsmark - som længe har været i drift. Dette slutdepot, som ligger 75 m under et bjerg, kan kun modtage kortlivet affald. Sikkeranalysen er foretaget for de næste 500 år.

Ved en fejltagelse er store mængder langlivet affald imidlertid blevet deponeret her, og de svenske strålesikkerhedsmyndigheder har udtrykt bekymring for, om den sikkerhedsanalyse, der blev foretaget, før tilladelsen til slutforvaringen blev givet, overhovedet kan opfyldes.

I Sverige planlægges desuden et slutdepot for anvendt kernebrændsel - tusindvis af tons og ikke som i Danmark 234 kg - og et særligt slutforvar for langlivet middelradioaktivt affald (Loma). Det forekommer derfor indlysende, at man også i det danske slutforvaringsprojekt bliver nødt til at skelne mellem det kortlivede affald og det affald, som er højradioaktivt eller langlivet middelradioaktivt.

Eksperterne er klar over det

Det synes også klart, at de eksperter, der har udfærdiget beslutningsgrundlaget, udmærket er klar over dette. I beslutningsgrundlaget står der:

»Det er endnu uafklaret, hvorvidt alt affald og andet materiale kan deponeres i samme facilitet, eller om der er delmængder, som vil kræve særlige løsningsmodeller. Indtil videre må det påregnes, at alt affaldet skal placeres i et dansk slutdepot.«

Det billigste: Grav skidtet ned

Men desværre er det en uholdbar løsning - og eksperterne ved det allerede. Så hvorfor informerer de ikke Folketinget korrekt? Måske fordi de overslag over omkostningerne, der er lavet for det danske slutforvaringsprogram, bygger på fejlagtige præmisser. Det billigste er at anvende koncepter tilbage fra 1960'erne: Grav skidtet ned i et hul, smid jord på og glem alt om det.

Men vi lever i 2011 - 25-året for Tjernobyl-katastrofen - og kan desuden trække på erfaringerne fra Fukushima og Asse II, et depot for mellem- og lavradioaktivt affald i Tyskland, der er blevet beskrevet som den mest problematiske nukleare installation i Europa. Vi har nu et mere realistisk syn på farerne ved radioaktiv bestråling og ved af bitter erfaring, at der ikke bør slækkes på sikkerhedskrav.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.