Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Fri os fra bimbo-kvoter

Helle Thorning og Villy Søvndal har ikke megen tiltro til danske kvinders evner på arbejdsmarkedet.

Anderledes kan man ikke tolke deres fælles forslag om en kvote på 40 pct. af kvinder i bestyrelser, de såkaldte bimbo-kvoter. Navnet er velvalgt, fordi kvoterne antyder, at kvinder skal tildeles bestyrelsespladser i kraft af deres køn, ikke deres kvalifikationer.



Som kvinde kan jeg være nok så meget mere kvalificeret end mine mandlige kolleger, men i fremtiden risikerer jeg at blive mødt af fordommen om, at man kiggede mere på mine bryster end på mit CV under jobsamtalen.



Argumentet fra venstrefløjen er, at bimbo-kvoter er nødvendige for at få virksomhedernes øjne op for de mange dygtige kvinder, der findes på arbejdsmarkedet. Og at det faktisk er til gavn for virksomheden selv, at der bliver mere variation i bestyrelsens kønssammensætning.



Norske erfaringer

Men hvis flere kvinder i bestyrelsen er en god forretning, vil virksomheder af sig selv forsøge at rekruttere flere. Og virksomheder leder da også med lys og lygte efter kvinder, der både kan og vil lægge den ekstra indsats, som en bestyrelsespost kræver.



I Norge indførte man også bimbo-kvoter i troen på, at virksomhederne skulle tvinges til at få øjnene op for de mange kvindelige talenter. Her så virksomheder sig nødsaget til at rekruttere kvindelige bestyrelsesmedlemmer fra Danmark og Sverige for at komme op på den påbudte kvote og dermed undgå tvangslukning. Der lå med andre ord ikke en masse guld på gaden i form af bestyrelsesklare norske kvinder, som virksomhederne blot skulle tvinges til at bøje sig ned efter.



Sandheden er, at mange kvinder aktivt fravælger et liv i erhvervslivets top. Og årsagen skal ikke findes i manglende bimbo-kvoter, men i vores høje skattetryk. Fordi vi beskatter arbejde så hårdt, som vi gør, bruger danske familier mere tid på hjemmearbejde, som man i andre lande betaler sig fra: At hente børn, købe ind, lave mad og så videre. Og det er oftest kvinden, der vælger at påtage sig de huslige opgaver.



Sænk skatten

I stedet for regler og påbud er der behov for en politik, der prioriterer vækst og frihed for den enkelte: Skatten skal sænkes, så de kvinder, der ønsker det, kan prioritere karrieren frem for kødgryderne. Selskabsskatten skal sænkes, så Danmark kan blive et mere attraktivt land at skabe virksomheder og arbejdspladser i. Og erhvervslivet skal befries fra det regelhelvede, som den nuværende regering har indført, og som en rød regering kun vil udvide.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen