Lad nu de svageste få fred
Efterlønnen tør ingen røre ved, men de psykisk syge står igen for skud.
Kære politikere på Christiansborg. Riget fattes penge, forstår jeg på den retorik, der kører rundt mellem alle reformtiltagene. I er valgt til at løse opgaven. I har ansvaret for, hvordan resultaterne af jeres handlinger bliver.
Tænk, at det nu er kommet så vidt, at I freder fuldt arbejdsduelige danskere, der for de flestes vedkommende sagtens kan arbejde flere år, men ikke vil, fordi de kan få efterløn som 60-årige. Det tør I ikke rode med.
Hvor skal vi så se os om efter pengene, når nu de, der er arbejdsduelige ikke vil slippe den alt for dyre efterløn, de får, for ikke at lave noget? Det spørger I jer selv om.
Vi napper da bare førtidspensionen fra dem, der har det værst. De psykisk syge for eksempel. Kalder det en pensions- og fleksjobreform. Nu vi alligevel er i gang med at vende Danmark på hovedet med hovedløse reformer.
Finder på nogle smarte bemærkninger som »udviklingsforløb« og »Ingen skal føle, at de ikke er på toget«.
Kassen stemmer så. Næsten da. Og så slipper vi for alt det bøvl med at røre ved efterlønnen, er jeres svar.
Alenlange ventelister
Det skriger til himlen, at man samtidig med alenlange behandlingsventelister inden for et udsultet psykiatriområde kommer med oplæg, der er så afpillet for indsigt, viden og forståelse for psykisk syges forhold. Behov for struktur, paranoid forestillingsverden, manglende initiativ, social tilbagetrukkethed og af og til mangel på dømmekraft, når sygdommen viser sit værste væsen.
Nogle får det bedre. Klarer sig. Mange gør altså ikke. Nu skal de så bare udvikles lidt mere.
De, der har været så uheldige at udvikle nogle af de værste psykiatriske diagnoser, kan få nogle flere nederlag. Fyringer, oplevelsen af ikke at leve op til samfundets normalitetskrav. Ind og ud af uddannelsesinstitutioner. Svær morgenstart når hallucinationer, bivirkninger ved medicinen, medicinen i sig selv og depression fratager initiativ på den tid af dagen, da samfundet forventer, at du møder op: Om morgenen.
Sengepladser mangler til psykisk syge. Kriminalitet og vold er fakta, der skrives meget om i medierne, og som I da ellers er hurtige nok til at melde ud om.
Alt for mange psykisk syge ender i misbrug og på forsorgshjem - som hjemløse.
Er I parate til at tilføre psykiatrien de midler, der skal til for at sikre, at jeres førtidspensions- og flekstidsreform kan få en mulighed for at lykkes? Ventelister? Forskning? Opfølgning? Sengepladser? Efteruddannelse af hele jobcentersektoren?
Der er rigtigt mange, der ikke aner, hvad psykisk sygdom er og betyder for et arbejds-uddannelsesforløb. Eller hvordan man samtaler med en skizofren med vrangforestillinger. Den uvidenhed, som I to politikere, Inger Støjberg og Ulla Tørnæs, udviser i mediedebatten, skriger til himlen. Den afslører samtidig uvilje til viden.
Nedladende sludder
Når I kan slippe af sted med jeres nedladende sludder, er det kun fordi, hele psykiatrien stadig omgærdes med fordomme, uvidenhed og manglende opbakning.
I øvrigt forholder det sig sådan, at man allerede kan genvurdere tilkendt pension. Ingen behøver at hænge livsvarigt på førtidspension.
Det her handler fra jer politikeres side ene og alene om at spare. Og om at kontrollere kommunernes tildelingsmuligheder med førtidspension og fleksjob.
Når nu I ikke har mod til at gå i clinch med gruppen af arbejdsduelige efterlønsmodtagere, så kaster I jer over grupper, der har nok at gøre med at finde fodfæste.