Er SF stuerent?
Da Poul Nyrup Rasmussen for en halv snes år siden udtalte, at Dansk Folkeparti ikke var stuerent, undrede det mig meget.
Jeg er ikke tilhænger af Dansk Folkeparti, tværtimod, men at kalde det ikke-stuerent, var efter min mening forkert.
Hvis han havde kaldt Socialistisk Folkeparti for ikke-stuerent, ville jeg have forstået det. Det er stiftet af ærkekommunisten Aksel Larsen, blot fordi han ragede uklar med Moskva, og hans vælgere var de gamle kommunister fra DKP.
Når Nyrup Rasmussen så igen 10 år senere gentager fejlen med det ikke-stuerene DF, så er jeg sandelig ikke mindre forbavset. Socialistisk Folkeparti er stadig et kommunistisk baseret parti, som oven i købet har en tidligere DKP-formand på sin liste over ministerkandidater. Tag lige og se på det, Poul Nyrup Rasmussen.