Når jægere og rockere stresser af
Begge grupper bærer komiske uniformer, går med skydevåben og nedlægger uskyldige.
Hvis man er bange for at bo på Nørrebro af frygt for at blive skudt ned af forskellige kriminelle grupperinger, så skal man bare prøve at gå en tur på landet. Går man i denne tid en tur i skoven, bliver man hurtigt i tvivl om, hvorvidt man er gået for langt og havnet i Helmand-provinsen - hvis man da overlever de konstante byger af hagl så længe.
På en cykeltur forleden bød min nysgerrighed mig at standse, da jeg så 8-10 jægere, der havde omringet en meget lille skov på 50 x 50 meter. Straks tænkte jeg, at et meget farligt dyr havde forskanset bag træerne, og nu stod de tapre jægere bogstaveligt talt skulder ved skulder for at redde uskyldige mennesker. Kort efter kom det farlige dyr frem. Det viste sig at være en meget opskræmt fasan, som lettede i håb om at undslippe de frådende jægere. Den blev saluteret af 8-10 skud fra de tapre helte, hvoraf kun et enkelt skud snittede fasanen. Det ene skud var tilsyneladende nok til, at den måtte foretage en nødlanding og vente på sit endeligt i form af en halsende jagthund.
Det er jo tydeligt, at jægernes artsfæller må være rockerne eller andre laverestående væsener, da de ligner hinanden væsentligt. Begge grupper bærer komiske uniformer, går med skydevåben og er alle paradoksalt nok blevet afvist af Hjemmeværnet pga. skydegalskab og en BMI på størrelse med deres IQ.
”Vi er naturelskere”
De har også det til fælles, at de nedlægger uskyldige, ingen nåde viser og anskyder lige så mange, som de dræber.
Forklaring 1: Vi er naturelskere.
Af en undersøgelse forleden fremgik det, at 80 pct. af jægerne gik på jagt for naturoplevelsen. For som de siger: »Vi elsker jo naturen og dyrene over alt på jorden.«
At skyde og lemlæste det, som man elsker og holder mest af, er jo en form for kærlighed, som man skal være sadist for at forstå - det er i hvert fald en kærlighed, som de fleste, nok også dyrene, helst vil have sig frabedt.
Forklaring 2: Vi stresser af.
At de undersøgte lyver stærkere, end en fasan kan rende, ser man tydeligvis længere nede i undersøgelsen, hvor halvdelen af de selvsamme ”jægere” siger, at de går på jagt for at stresse af. Ingen tvivl om, at det nok er undskyldningen for at slippe væk fra konen og komme ud med gutterne, men at kalde det afstresning at skyde hæmningsløst efter alt, hvad der rører sig flere måneder i træk, skal man nok være jægerkone for at hoppe på.
Forklaring 3: Vi holder bestanden nede.
»Vi skyder for at holde bestanden nede, og ganske som når vi jagter kvinder, så går vi efter de syge, svage og gamle.«
Men det kan vel næppe kaldes at holde bestanden nede, når man render og fodrer dyrene i lange perioder, inden man skyder dem.
Det svarer jo til, at man smider affald i naturen, fordi man ønsker at holde den ren.
Masser af fasaner
Jægere er måske heller ikke det rigtige ord, da fasaner jo ikke er dyr, som man jager - det er dyr, som man bliver jagtet af, hvilket de fleste bilister har prøvet. Det er jo nærmest umuligt ikke at køre en fasan ned på en hvilken som helst søndagstur.
Det kræver altså hverken gevær eller for stort oilskins-tøj.
Alle, der kender en jæger, ved, at man ikke er langt inde i deres fantasifulde monologer om deres farefulde jagter, før de tilbyder en noget af deres skamskudte vildt.
»Nej, ellers tak, hvis jeg får lyst til at spise et smadret dyr, der smager af metal, så henter jeg en af de fasaner, der sidder i kølergrillen.«
For underholdningen
Hvis de nu bare kunne indrømme, at de skyder, og ikke mindst anskyder, for underholdningens skyld, ja, så kunne man i det mindste respektere dem for dét, men at romantisere deres afstumpede adfærd, det klæder ingen - slet ikke midaldrende mænd i gummistøvler.
Hvis de absolut skal skyde på dyr, så mener jeg, at de bør finde ligeværdige dyr, så kampen bliver endnu mere spændende for såvel jægeren som den jagede. En oplagt mulighed kunne være, at jægerne gik på jagt efter dræbersneglene. De har jo også det til fælles, at de er lige elskede, og tempoet passer fint til jægernes fysik.
Samtidig er sandsynligheden for, at de rammer ved siden af, forhåbentlig minimeret. Og hvem ved, måske kunne de vinde noget af befolkningens og min for længst tabte sympati.