Tak for tilliden, Martin Henriksen
Kære Martin Henriksen, jeg er desværre bange for, at jeg må skuffe dig (JP 2/12).
Mit læserbrev var ikke et forsøg på at formulere en ny udlændingepolitik. Her er jeg ganske godt tilfreds med model, som S og SF har fremlagt.
Mit ærinde var utvetydigt om end holdt i billedsprog at gøre indsigelse mod det triste forhold, at det endnu en gang er lykkedes Dansk Folkeparti i sin fremmedangst at ”vride armen om på regeringspartierne” og få gennemtrumfet yderligere stramninger på en udlændingepolitik, som i forvejen gang på gang er blevet udsat for kritik og har bragt os på kollisionskurs med internationale organisationer og lande, vi normalt respekterer og lytter til.
Derudover skulle mit indlæg også ses som en støtte til de kræfter i regeringen og dens bagland, som mener, at bægeret er ved at være fyldt.
Kræfter, der tilsyneladende har fået nok af tonen og måske også af den proportionsforvridning, der finder sted i forhold til de skæbnetunge problemer ikke mindst vedrørende økonomi, beskæftigelse, miljø, vi står overfor.
Skulle mit læserbrev endelig blive opfattet som en appel om et bredere politisk samarbejde og en opfordring til et opgør med de sidste ni års ulykkelige, polariserende blokpolitik, vil det ikke være en fejlfortolkning.