Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Tramp ikke på fleksjobberne

28/11 kunne man i flere af landets aviser læse nyheden om, at regeringen vil tidsbegrænse fleksjob-ordningen for alle under 40 år.

Det er et led i regeringens planer om en reform af fleksjob og førtidspension. Den konservative arbejdsmarkedsordfører, Helle Sjelle, lægger op til en tidsbegrænsning på f.eks. fem år, og at fleksjobberne herefter løbende skal revurderes med henblik på at få dem ud på det ustøttede arbejdsmarked.

Den begrundelse, som nyheden præsenterer for reformplanerne, er, at der mangler »motivation« eller »incitamenter til at vende tilbage fra fleksjobs til et almindeligt arbejde«. Det er i forvejen ret skamfyldt at have brug for socialhjælp, som fleksjob-ordningen jo er i sin camouflerede form. Men alt andet lige er der mere værdighed i at bevare en delvis tilknytning til arbejdsmarkedet end i at blive parkeret som førtidspensionist, som man tidligere gjorde; og det kommer også samfundet til gode, at arbejdskraft ikke bliver helt kasseret. Jeg har selv været nødsaget til at ty til fleksjob-ordningen pga. invaliderende kronisk sygdom.

Ingen arbejdsgiver ville ustøttet ansætte en som mig, der kun kan passe et job under særlige vilkår, og det gælder altså, selv om jeg er både veluddannet, under 40 år og inderligt ønskede, at jeg kunne magte mere.

Stupidt lovforslag

Når Helle Sjelle gør evnen til at arbejde ustøttet til et spørgsmål om motivation og altså behovet for fleksjob til et spørgsmål om manglende ditto, bliver jeg utroligt vred. Hun har tydeligvis slet ikke fattet, at man kun bliver visiteret til fleksjob, hvis man overhovedet ikke kan klare et arbejde på ordinære vilkår, og der ikke er andre muligheder tilbage.

Med sine udtalelser tramper hun på dem, der i forvejen ligger ned eller kun lige holder sig oven vande. At hun så i DR1's 21 Søndag samme dag fremførte den mere sandfærdige begrundelse: Ønsket om offentlige besparelser, efterlader jo ikke den første usagt.

Mere alvorligt og stupidt er dog selve lovforslaget om tidsbegrænsning.

Syge og handicappede bliver ikke pludselig helbredt eller befriet for sygdom og handicap bare fordi, politikere presser på. Derfor vil de heller ikke blive mere funktionsdygtige ved vedtagelse af et sådant lovforslag - snarere tværtom. De vil blive presset til det yderste, måske også ud over kanten af det arbejdsliv, som de måske med nød og næppe har oppebåret. Og det vil trække håbets tæppe helt væk under dem.

Jeg vil derfor opfordre regeringen til at udvise forståelse og social ansvarlighed over for de mennesker, hvis liv her er på spil, herunder mit.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.