Hjørnesparket

Tænk at sidde der og være Helle og se på Birgitte Nyborg. Så tæt på magten, at den næsten synes virkelig, lige til at gribe. Med rigtige PET-folk, rigtig ministerbil og Marienborg til rådighed for familiære krisemøder.

Åh, magtens relikvier, man har næsten kunnet lugte dem hjemme på Østerbro. Og nu må det da snart blive jul, også for Helle og hendes drømme om kors og bånd og stjerner. Men hvad med Danmark? Spørgsmålet synes ikke at anfægte nogen - hverken kaliffen eller hende, der gerne vil være kalif i stedet for kaliffen. De vil bare til, til fadet, til magten, ingen spørger: Til hvad og hvilken nytte?

Men magt er magt, og til den ende har fru Helle Thorning-Schmidt og fru Pia Kjærsgaard holdt tv-transmitterede debatmøder. Det var en fest, ikke mindst fordi ordstyrer Søren Kaster syntes at have besluttet ikke at styre noget som helst.

Uden at kende hans honorar tør vi gætte på, at han blev en af historiens bedst lønnede mikrofonholdere, og vi er her i spalten ikke fri for at føle et stik af misundelse over, hvor let man kan komme til pengene, hvis man positionerer sig rigtigt. Helle var inde på noget af det samme, men på en anden måde, for hun har noget med bankdirektører. De skal betale. De skal beskattes. Sådan redder vi Danmark med et snuptag.

»Det må være svært at være bankdirektør,« sagde hun sarkastisk, for hun har fundet på noget, hun kalder millionærskat, som ganske vist ikke er en skat på millionærer, men en skat på folk, der tjener en million om året, hvilket i Danmark er noget helt, helt andet. Men hvor skulle Helle vide det fra?

For er det fedt at være bankdirektør, så er det dog intet imod, hvor fedt det er at bo i Danmark og betale skat i Schweiz. Det er måden at gøre det på. Det luner i en kold tid og giver overskud til socialdemokratisk moralisme på fuld tid.

Søren Kasters tilbageholdenhed gav politikerne fri til at sige, hvad de ville, og Kasters journalistiske metode gav så på en bagvendt måde gevinst.

Det viste sig nemlig, at de ikke havde noget at sige overhovedet. Men fru Pia og fru Helle skal være forsigtige. Det kan være strafbart ingenting at sige.

»Der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre,« sagde Lars Hedegaard. Jesper Langballe fulgte op på den bemærkning, og det kostede ham. Vi skal ikke stå tilbage: Der er præster, der er alkoholikere. Der er østeuropæere, der er ludere. Der er sønderjyder, der sælger deres børn til fremmede mænd. Der er sorte svaner. Udtrykket er lige så meningsløst som en debat mellem fru Helle og fru Pia, men det ene kommer i retten, det andet kommer i fjernsynet, og det er da egentlig ganske tankevækkende sådan rent demokratisk set.

-jokerman