Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Skadelig taxi-liberalisering

I disse kolde vinterdage sidder regeringens vækstforum og analyserer tiltagene i regeringens dugfriske vækstpakke.

Målet er, som det fremgår af navnet på pakken, at skabe vækst og fornyelse i Danmark gennem øget konkurrence, hvilket i sig selv er et prisværdigt tiltag.

Et af disse tiltag er målrettet taxierhvervet. Tankegangen er, at en omfattende liberalisering af taxierhvervet vil fremme produktiviteten/dynamikken i taxibranchen, være en garanti mod taxifri zoner og sidst, men ikke mindst, sikre lavere priser og bedre kvalitet for forbrugerne.

Selv om Dansk Taxi Råd sympatiserer med tankegangen, må vi tage kritisk stilling til virkningerne af forslaget om en liberalisering af taxierhvervet. Vores klare vurdering er, at en liberalisering vil virke stik imod hensigten, altså medføre højere priser, dårligere service og udbrede taxifri zoner.

Det danske taximarked er reguleret ganske omfattende. Men samlet set er den forholdsvis omfattende regulering både sund og god for såvel branche som forbrugere.

Denne påstand understøttes af flere undersøgelser.

København er billigst

Taxinævnet i Region Hovedstaden har udarbejdet en undersøgelse af taxipriser i København, Oslo og Stockholm. Af de undersøgte byer har kun København indført maksimaltakster, og undersøgelsen taler sit tydelige sprog. København er den billigste taxihovedstad i Skandinavien.

Dertil kommer, at Transportministeriet i april offentliggjorde en brugerundersøgelse omhandlende danskernes holdning til taxierhvervet.

Konklusionen var klar: Danskerne er generelt ovenud tilfredse med taxikørslen.

Når man skal vurdere det konkurrencebefordrende potentiale bag en liberalisering af taxierhvervet, forekommer det naturligt at skele til erfaringer fra den anden side af sundet.

I Sverige blev taximarkedet givet frit i 1990, og lad os indledningsvis slå én ting fast: Det har hverken medført lavere priser eller bedre kvalitet for forbrugerne.

Tværtimod har liberaliseringen resulteret i kraftige prisstigninger og uigennemskuelige afregningspriser.

Ifølge svensk taxiforbunds formand, Lennart Hamnred, betyder den frie prissætning, at en taxitur på 15 minutter kan variere fra normaltariffen på 200-300 s.kr. til så meget som 1.535 s.kr.

Skal prutte om prisen

Den frie prissætning i Sverige fører til, at forbrugerne ofte er nødsaget til at forhandle med chaufførerne om en ”fair pris”, som man kender det fra rejser sydpå.

De svenske forhold skal holdes op mod de nuværende danske forhold, hvor de enkelte kommuner fastsætter en maksimalpris, der kan betragtes som forbrugernes sikkerhed mod at betale overpris inden for kommunens grænser.

Endvidere viser erfaringerne fra Sverige, at liberaliseringen har skabt en geografisk ubalance, så det i dag er vanskeligt eller endog helt umuligt at bestille en taxi i aften- og nattetimerne i de små og mellemstore byer. Erfaringer viser, at i det øjeblik reguleringen (serviceforpligtelsen) bortfalder, vil taxierne søge ind mod de større byer, hvor indtjeningsgrundlaget er større. Dette vil først og fremmest ramme borgere og erhvervsdrivende i udkantsdanmark.

Tværtimod har liberaliseringen resulteret i kraftige prisstigninger og uigennemskuelige afregningspriser.”

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.