Gør en antropolog mere nytte end en sygeplejerske?
I 2015 vil vi i Danmark ifølge beregninger fra FTF bl.a. mangle 6.000 folkeskolelærere, 6.000 sygeplejersker, 4.000 socialrådgivere og 1.700 pædagoger på arbejdsmarkedet herhjemme.
Det skyldes, at rigtigt mange medarbejdere inden for disse store faggrupper går på pension i de kommende år.
For at holde hjulene i gang i samfundet er der med andre ord stort behov for, at endnu flere unge fremover finder det attraktivt at uddanne sig inden for de såkaldte velfærdsområder. Derfor er det også nedslående, når vi igen-igen må erfare, at lærere, pædagoger, sygeplejersker og andre uundværlige faggrupper betragtes som mindre værd end f.eks. økonomer, antropologer og historikere med en universitetsuddannelse.
Forskellen i status fremgår tydeligt af det pointsystem, der er rygraden i den nye udlændingeaftale mellem Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Den nye lov giver nemlig flere point til folk med en universitetsuddannelse i bagagen end til f.eks. lærere, pædagoger og sygeplejersker.
Lad mig understrege, at jeg har enorm respekt for universiteterne og de universitetsuddannede. Dem har vi stort behov for. Men har vi ikke lige så meget brug for personer, der - trods væsentligt lavere løn end de universitetsuddannede - knokler for at passe og undervise vores børn, pleje de syge og svage osv.?
Højere anerkendelse
Min mission er ikke at tage konkret stilling til det nye pointsystem i udlændingeaftalen.
Derimod er mit ønske som rektor for VIA University College at få skabt langt højere anerkendelse af de mennesker, der tager en professionsbacheloruddannelse og dag efter dag bidrager til at opretholde samfundsfunktioner, som er hele fundamentet for, at vi fortsat har et velfungerende land. Det fortjener lærerne, pædagogerne, sygeplejerskerne og de øvrige faggrupper inden for velfærdsområderne i højeste grad.
Derfor ærgrer det mig inderligt, når man fra højeste politiske sted indfører et system, der signalerer, at universitetsuddannede tæller mere end andre.
I min optik skal professionsbacheloruddannelserne ikke konkurrere med universiteterne, men tværtimod samarbejde og supplere hinanden.
Teori og praktikforløb
De videregående uddannelser er forskellige: Universiteternes uddannelser er akademisk funderede.
Professionshøjskolernes uddannelser bygger derimod mere på samspillet mellem teori og praktikforløb og er udviklet i samarbejde med repræsentanter for de fag, som de studerende skal arbejde indenfor. Samfundet har brug for såvel universiteternes som professionshøjskolernes uddannelser.
Derfor vil det være klogt at tillægge f.eks. en sygeplejerske lige så stor værdi og status som én, der har taget en kandidateksamen i f.eks. antropologi eller litteraturvidenskab.
VIA University College er Danmarks største professionshøjskole med 17.000 studerende og 35 mellemlange, videregående uddannelse.