Bare bryster og indvandringens barske realiteter
Min kollega Henrik Højlund, som jeg på mange måder højagter som en Herrens stridsmand og gudbenådet forkynder, har begået et læserbrev til Jyllands-Posten 16/11 om stuerenhed hos Dansk Folkeparti.
Han mener, at udtrykket er alt for stuerent og harcelerer over Peter Skaarups ønske om bare bryster i den film, som skal præsentere Danmark for familiesammenførte udlændinge. Det kunne jo være, at det danske frisind i form af bare barme vil afskrække en og anden forbenet fundamentalist. Jeg medgiver gerne, at det såkaldte frisind kan være en betændt affære. Hvor ofte dækker det ikke over troløst menneskeforbrug og skamløs menneskeudstilling? Seksualforskrækkelse er livsforskrækkelse, men hæmningsløs blottelse er selvfornedrelse. Det hører med til et menneskes værdighed, at alle ikke ser alt. Nu er det heller ikke tilfældet med topløse kvinder, men hører bare bryster virkelig med til et danmarksportræt? Selv om brysterne luftes offentligt, er de dog personlige og ikke til fri afbenyttelse.
Man skulle nødigt give det indtryk, at riget er en slags harem fuldt af lette og villige kvinder. Snarere burde man slå på danske kvinders værdighed og ligeret og betone for de nytilkomne, at det skønne køn aldeles ikke skal bære slør eller det, som er værre, for at fortjene respekt.
En ladeport for indvandring
Det, som byder mig imod hos Højlund, er hans overtagelse, ja, faktisk overbud af Poul Nyrup Rasmussens karakteristik af Dansk Folkeparti. Partiet kan, som andre partier, nok fortjene kritik, men der er en virkelighed, som ikke lader sig affærdige med glødende fordømmelser. Man skal da være både blind og døv af politisk korrekthed, hvis man ignorerer det alvorlige kultursammenstød mellem vestlig frihedstradition og islam, som finder sted i Danmark og andre lande.
Vi kan da ikke lukke øjnene og åbne en ladeport for indvandring og islamisering. Det kan hverken velfærdssamfundet eller demokratiet holde til, og i al deres fejlbarlighed er de nu såre bevaringsværdige. Friheden til at vælge kirke har det også med at dale støt, hvor islam bliver en social og politisk magtfaktor. Man kan kalde Dansk Folkeparti ynkeligt og primitivt, men det ville være velgørende med et spadestik dybere. Så støder man nemlig på barske realiter, der ikke forsvinder med retorisk galde.