Tre måneder med Sohn

På det indsatte kompagnibillede er jeg nederst, nr. 4 fra højre - dengang i 1976 oversergent efter fem års tjeneste og ved mit sidste kompagni. Samme efterår påbegyndte jeg HF-studiet i Fredericia og senere økonomistudiet på Odense Universitet - i dag Syddansk Universitet.

Jeg har været chef siden og ved siden af ekstern lektor på SDU i en årrække. I dag er jeg 60 år og i fuld sving som chefkonsulent.

Jeg husker Ole Sohn, som var det i går. Jeg kendte ham kun i rekruttiden, hvorefter jeg gik fra. Dvs. i tre måneder.

Allerede da jeg for år siden noterede mig, at han meldte sig i ind SF og oplevede hans ”ransagelse” i forhold til Sovjet osv., sagde jeg, at skulle S-SF kunne danne et slagkraftigt politisk alternativ til den borgerlige regering, var Ole Sohn manden.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at han er manden bag den strategi, der præsenteres for åben skærm hver dag under mottoet: ”Magten for enhver pris”.

Han er et stort analytisk talent, organisator og brændende socialist. Han ser langt, og jeg har for år siden advaret det borgerlige Danmark mod hans destruktive evner.

Elegant provokerende

Jeg husker kun episoder fra hverdagens militære øvelser mv., men nogle af dem ganske vel. Han var provokerende på en elegant måde, og når der var brok, og han var i nærheden, lærte jeg at kigge ud af øjenkrogene og vurdere ham.

Ofte stod han med et stille blik og et umiskendeligt, smørret grin på læben.

Jeg husker et par konkrete episoder, hvor han gjorde, hvad han kunne for at skabe uro. Gennemgående var det at få en anden til at agere ”kan ikke/forstår ikke” til almindelig moro, og når så den ansvarshavende greb ind, var han der.

Og så hans hofnummer. Fredag eftermiddag blev der trådt af i civilt tøj, og der stod han altid i forreste geled midtfor sammen med en af ”kammeraterne”. Begge stod de med en stor russisk udseende pelshue, og midt i panden var der plantet en stor rød stjerne. Stirrende på den kommanderende befalingsmand/officer og med det karakteristiske, smørrede grin.

Jeg kan ikke undgå at nævne, at når jeg efterfølgende og med min erfaring har fulgt hans karriere, har jeg ikke kunnet undgå at sammenligne ham med Rasputin. Russeren, der fik så stor indvirkning på sin zar. Men det står for egen regning.