Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Den formalistiske ytringsfrihed

For dem, der lider af ”formalistisk tunnelsyn”, gælder ytringsfrihed kun i forhold til statsmagten. Jægerbog-sagen er for dem et større problem end Muhammed-krisen.

I den verserende debat om ytringsfrihed er der mange, der lider af det, der bedst kan beskrives som et ”formalistisk tunnelsyn”. Positionen kan kort sagt beskrives som den holdning, at Muhammed-krisen og de efterfølgende trusler og terrorplaner mod udvalgte redaktører og bladtegnere ikke rigtigt drejer sig om ytringsfrihed.

Hvis ytringsfriheden er truet, kan det ud fra denne logik kun skyldes, at magtfulde politikere aktivt knægter den. Andre ikke-statslige aktører, der forsøger at lukke munden på kritikere gennem vold og trusler, kan aldrig rigtigt tages seriøst af dem, der repræsenterer denne position. Det er, hvis man skal forstå dem ret, egentlig kun staten, der kan true ytringsfriheden.

For et par uger siden fik vi her i Jyllands-Posten et glimrende eksempel på denne position og dens indbyggede absurditeter. 9/9 skrev professor Timo Kivimäki fra Institut for Statskundskab i København, at Jægerbog-sagen var en langt større trussel mod ytringsfriheden end Muhammed-krisen.

Kontrol af medierne

Hans logik fulgte opskriften på det formalistiske tunnelsyn til punkt og prikke. Han kunne f.eks. konkludere, at ytringsfriheden aldrig rigtigt var truet under Muhammed-krisen alene af den grund, at Fogh-regeringen ikke tog skridt til at kontrollere medierne, da krisen var værst. Det gjorde den til gengæld under Jægerbog-sagen, hvilket således gør sidstnævnte til et større problem for ytringsfriheden.

Bemærkelsesværdigt er det, at han ikke på noget tidspunkt nævner de efterhånden talrige afværgede terrorforsøg mod Jyllands-Posten eller de mange trusler og overfald mod redaktører og bladtegnere. Det er nemlig symptomatisk for indehavere af det formalistiske tunnelsyn, at man blot trækker på skuldrene over for disse ligegyldige hændelser.

Positionen er absurd. Den antager, at staten altid er suveræn og altid vil være den eneste reelle magt, der findes.

”Magt” bliver således synonymt med ”statsmagt”, og alle alternative kilder, der forsøger at implementere et udenomsparlamentarisk regelsæt med vold, bliver således reduceret til ligegyldige størrelser, som det ikke er værd at beskæftige sig med.

Til gengæld kan selv det mindste forsøg fra statens side på at begrænse viden, der kan komme til brug i den demokratiske beslutningsproces, gjort til grove overgreb mod ytringsfriheden.

Værre end terror

Man skal ikke bruge sin fantasi meget for at se det underlige i den måde at tænke på. Ud fra Kivimäkis logik ville det nemlig være en større trussel mod ytringsfriheden, hvis staten holdt et enkelt belastende dokument hemmeligt, end hvis omfattende terroraktioner, tilfældige mord og overfald på åbenmundede kritikere fik det meste religionskritik til at forstumme.

Som han skriver let nedladende: »Ytringsfrihed giver mulighed for at kritisere magten - den er ikke skabt til at håne andre civilisationer.«

Kivimäkis argumenter giver kun mening, hvis man tildeler statsmagten monopol på alt, hvad der hedder magt. Men det er der jo ingen alvorlige mennesker, der gør. Det er en udbredt erkendelse inden for statskundskaben, at statsmagtens suverænitet aldrig er fuldkommen.

Definition af ”magten”

Som den tyske nazist Carl Schmitt i sin tid skrev, så er ”den suveræne” den, der kontrollerer undtagelsestilstanden. Hvis radikale salafister har held med at standse offentlig religionskritik gennem intimidering, vold, mord og terror, så har vi netop at gøre med en undtagelsestilstand, som staten ikke kontrollerer.

Ytringsfriheden er, som Kivimäki skriver, til for at kritisere magt. Men det forudsætter jo, at man selv er fri til at definere, hvad ”magt” er, og hvem der har den. For dem, der lider af det formalistiske tunnelsyn, er det umuligt at få øje på andet end staten, og alle andre mulige trusler forsvinder fra deres blik.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Popkulturen har kidnappet dansk radio

Mikael Jalving
Der er knap nok nogen offentlighed tilbage for musik, der ikke er pop, og det piner mig mere end udsigten til, at Danmark snart får en rød regering.

Blog: Skaber Dansk Folkeparti parallelsamfund?

Birthe Rønn Hornbech
Dansk Folkeparti vil smide et udenlandsk barn ud af skolen. Hvordan bliver det så integreret?

Blog: Hvis du har ondt i sindet, så skrig det ud over byens tage, min ven

Majbritt Maria Nielsen
Præcis som når man går til læge, hvis bulen i panden ikke forsvinder, går man altså til psykolog, hvis man er begyndt at overleve i stedet for at leve.

Debat: Han var alt det, Boris Johnson ikke er

Michael Kuttner
Lord Peter Carrington døde samme dag, som Boris Johnson trådte tilbage som udenrigsminister. De var, for at sige det mildt, forskellige.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her