Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Hvorfor et sexkøbsforbud?

14/7 kunne man læse, at Vibeke Lenskjold mener, at den svenske lovgivning mod købesex virker - og at vi, for at vise solidaritet i Norden, bør gøre som svenskerne.

Jeg er uenig af mange grunde, men mest fordi jeg ønsker at hjælpe de personer, som har behov for hjælp. I den svenske regerings rapport om sexkøbsforbuddet står, at i Sverige handler det kun om at minimere antallet af prostituerede, kun i Malmø arbejdes der også med skadesreduktion. Selvfølgelig kan man se det sådan, at de, der ikke længere er i prostitution, er hjulpet. Men hvad med resten?

I den nye rapport fra Servicestyrelsen står, at prostituerede bliver påvirkede af den samfundsmæssige stigmatisering forbundet med prostitution, og at stigmatiseringen kan være med til at begrunde og forstærke en del af de risici, som man udsættes for.

Øget stigmatisering

Så når VL skriver, at »Langt de fleste mænd og kvinder får fysiske, psykiske og sociale skader af at være i prostitution«, så kan jeg ikke forstå, hvordan hun kan argumentere for et forbud, som det i Sverige, da et sådant uundgåeligt vil medføre øget stigmatisering og dermed flere af de skader, som VL selv argumenterer for, at vi skal gøre noget ved.

VL nævner også, at mange mister evnen til at etablere nære relationer. Også her har Vibeke Lenskjold ret, men igen mener jeg ikke, at hendes valg af ”hjælpemiddel” er velvalgt: »Den generelle stigmatisering betyder, at mange lever et dobbeltliv, hvor de hemmeligholder, at de prostituerer sig. En del isolerer sig fra mennesker uden for prostitutionsmiljøet. Stigmatiseringen er én af årsagerne til, at nogle prostituerede har vanskeligheder med at indgå i nære relationer.«

Det er blevet mere og mere tydeligt for mig, at et forbud mod prostitution ikke er for at hjælpe de prostituerede, men for at sende et signal om, hvordan man gerne vil have, at samfundet fungerer.

Jeg lægger også stor vægt på signaler, men gerne nogle, der gavner frem for at skade. Jeg vil gerne sende et signal om, at vi respekterer, anerkender og accepterer prostituerede.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Ret ryggen – og velkommen til virkeligheden
Lone Nørgaard
Vi skal en anden vej, hvis børn og unge skal hærdes til at tage livtag med virkeligheden – og evt. lave karakterer. Vi skal gøre op med et uddannelsessystem, der tilgodeser elever fra ressourcestærke familier med alt for meget fokus på rummelighed og trivsel.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Om Fox-kritikken af Danmark: Når sandheden skal frem

Gennem generationer har danskerne valgt at opbygge samfundet anderledes end USA, hvilket aldrig har afholdt også danske politikere fra at kritisere amerikanerne for den måde, hvorpå de har valgt at indrette sig.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Det er ikke et mål, at flere skal i folkeskolen

Jens-Kristian Lütken
Det er noget helt særligt dansk, at det brede flertal af befolkningen har råd til at vælge frit mellem folkeskolen eller et privat tilbud.

Blog: 10 sandheder om folkeskolen

Lars Boje Mathiesen
Så ramte et nyt skoleår. Her er 10 ting, som mange partier ikke vil indrømme.
Annonce
Bolig
Danmarks svar på San Francisco: På toppen af alting bor borgparret fra Vejle
Ægtepar har adopteret middelalderstilen, siden de for halvandet år siden flyttede ind i Vejles nok mest specielle "borghus" med ”katakomber”, buer og hvælvinger. 
Se flere
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere
Viden
Romernes 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi
Romerrigets oldgamle vejnet har indflydelse på, at nogle områder i enkelte lande stadig er økonomisk velstillede, mens andre ikke er, konkluderer nyt dansk studie. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her