Asocial fagbevægelse
Fagbevægelsen demonstrerede i denne uge mod regeringens dagpengereform, og der blev rejst krav om længere opsigelsesvarsler.
Man må undre sig over kravet, da det vil skade dem, der står uden for arbejdsmarkedet. Virksomheder vil blive mere forsigtige med at ansætte nye medarbejdere, da det med længere opsigelsesvarsler bliver dyrere at afskedige igen, hvis det skulle blive nødvendigt. Det vil bl.a. ramme unge mennesker, der vil ind på arbejdsmarkedet. Personer på kanten af arbejdsmarkedet har i den grad gavn af, at der er mange jobåbninger. Så de får en bedre chance for at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
I relation hertil vil jeg gerne minde om, at det ikke er en lang dagpengeperiode, der giver tryghed for den enkelte.
Det, der giver reel tryghed, er derimod visheden om, at der vil være mange jobåbninger, hvis man mister sit nuværende job. Og i forhold til det er lange opsigelsesvarsler gift.
Tyske tilstande
Herudover vil længere opsigelsesvarsler kunne bidrage til højere strukturledighed, fordi de færre jobåbninger vil medføre, at ledige får sværere ved at komme i beskæftigelse.
Der kommer færre jobskift på arbejdsmarkedet, og vi får dermed et dårligere match mellem virksomheder og beskæftigede. For virksomhederne bliver mere varsomme med at ansætte nye medarbejdere, når det bliver dyrt at afskedige dem igen (hvis det skulle blive nødvendigt).
Rent faktisk vil forslaget indføre tyske tilstande på det danske arbejdsmarked. Høje afskedigelsesomkostninger har netop gjort det tyske arbejdsmarked meget lidt omstillingsparat, fordi virksomheder holder på mindre produktive medarbejdere og er varsomme med at ansætte nye og mere produktive medarbejdere. Det har skadet tysk økonomi.
Beskæftigelsen øges
Det er svært at se, hvis interesser fagbevægelsen varetager. Den kortere dagpengeperiode vil øge beskæftigelsen markant. Erfaringen med Nyrup-regeringens reduktion i dagpengeperioden fra syv til fire år var netop en udvidelse af beskæftigelsen. VK-regeringens reduktion fra fire til to år vil øge beskæftigelsen med 13.000 personer. Det vil sige, atflere kommer i arbejde. Derfor burde fagbevægelsen have demonstreret for reformen, hvis deres agenda var øget beskæftigelse.
I relation hertil vil jeg gerne minde om, hvad LO's formand, Harald Børsting, sagde på arbejdernes kampdag, 1. maj 2008: »Dengang jeg i 1998 i forhandlinger for LO var med til at skære et år af dagpengeperioden. Det var en utroligt upopulær beslutning, men jeg tror, at den var rigtig, og det har også vist sig, at ledige siden er kommet hurtigere i arbejde.«
Her siger LO-formanden, at kortere dagpengeperiode indebærer flere i beskæftigelse. Det, synes jeg, er interessant, når man tænker på demonstrationen i tirsdags.