En langsigtet løsning
I øjeblikket fører regeringen og KL forhandlinger om kommunernes budgetter. KL's udmelding hidtil er, at sparekniven bliver nødt til at blive ført dybt ind i det område, som hedder det specialiserede undervisnings- og socialområde, og som pt. udgør 21 pct. af kommunernes serviceudgifter. Dette område dækker over alle udgifter til børn, unge og voksne med særlige behov.
Men debatten i dag er unuanceret. Alle med særlige behov kan ikke skæres over en kam. Mange børn med særlige behov kan, med den rigtige støtte, beholdes i den almindelige folkeskoleklasse i stedet for at modtage undervisning i specialklasse. Andre børn får mest udbytte af at gå i specialklasse. For de unges vedkommende har Ligeværd gode erfaringer med praktiskorienteret undervisning, som gør mange af dem i stand til at passe et arbejde, hvor de ikke belaster kommunernes budgetter i lige så høj grad, som hvis de var førtidspensionister. Det lykkes at få disse unge på arbejdsmarkedet, hvis de får den rigtige støtte. Det må være væsentligt i en tid, hvor man mener, for mange unge tildeles førtidspension.
Der skal gribes tidligt ind, hvis kommunernes udgifter på området skal reduceres. Det kræver, at regeringen og KL tænker langsigtet og ikke griber til kortsigtede hovsaløsninger på problemer, som godt kan løses, uden at vores velfærdssamfund vender ryggen til de borgere, som har mest brug for hjælp.