Tudekonen Ellemann
Miljøminister Karen Ellemann beklager sig over kritikken i JyllandsPosten af sagsbehandlingen af det monstrøse vindemølle-testcenter i Østerilds storladne - snart fældede - plantage.
JP kan fint svare for sig selv, for der er jo ikke megen tvivl om, at denne sag er blev hastet gennem Folketinget på en måde, som er i strid med god forretningsorden i Folketinget og almene offentlige interesser. Projektet med syv vindmøller lige så høje som Storebæltsbroens bærende pyloner blev hemmelighedsfuldt indledt under nuværende skatteminister Troels Lund Poulsens tid som miljøminister, og han bærer det store ansvar for, at projektet så længe blev holdt uden for enhver offentlig diskussion.
Da sympatiske Karen Ellemann kom i spil som minister, overtog hun et projekt, som reelt allerede var aftalt med Thisteds borgmester (ligeledes uden lokal offentlig information) og den privatejede og overvejende udenlandske vindmølleindustri.
Og da projektet endelig kom til høring, skete det i en særligt udvalgt personkreds, hvor blandt andre en fremtrædende kritiker af projektet fra Danmarks Naturfredningsforening på forhånd var udelukket fra at deltage, ligesom de oppositionspartier, der nu har bakket op om projektet, spillede med fordækte kort og lod forstå, at de skam ville gøre alt for at få fundet et bedre sted at placere monstermøllerne.
Narreleg har det været lige fra begyndelsen, og det triste politiske spil må en uheldig minister nu stå vagt om for at bevare sin post. Men at påstå, at man har fundet frem til den »mest hensigtsmæssige placering under hensyn til mennesker og miljø« er og bliver en politisk løgn af Stein Baggerdimensioner.