Landbrugets oversete problem

De seneste ugers diskussion om regeringens milliardstøtte til landbruget (i form af jordskattelettelser) har slet ikke berørt, hvorvidt den danske regering såvel som EU overhovedet må støtte landbruget - og dette kan potentielt medføre en så forfejlet og misinformeret debat, at dansk landbrugs fremtid kan være truet.

Som de internationale handelsregler (WTO-reglerne) er nu, må den danske regering ikke yde statsstøtte til landbruget. WTO-reglerne er nemlig skruet sådan sammen, at der er sat et loft over, hvor meget støtte, der må gives - og denne ramme må antages at være udfyldt alene af EU-statsstøtte.

Yderligere dansk statsstøtte vil således overskride loftet - og være ulovlig. Støtte direkte til miljø kan i visse begrænsede tilfælde være lovligt (altså falde uden for dette loft) - men støtte til dyrevelfærd vil være direkte ulovligt, idet det vil tælle som en overskridelse af loftet.

Et forkert grundlag

Den danske regering kunne have valgt at yde lovlig statsstøtte som direkte kompensation for en merudgift til en miljøforbedring - men en bredere rammende statsstøtte ville have været ulovlig. Regeringen valgte måske netop derfor den helt brede skattelettelse - som falder uden for WTO-reglerne.

Derfor er diskussionerne om, hvorvidt støtten burde gives til miljø, klima, økologi og dyrevelfærd (i stedet for det helt brede landbrug), faktisk baseret på et forkert grundlag.

Danske politikere kan lige så godt glemme drømmene om at støtte disse værdier - hvad enten det er med danske støttekroner eller EU statsstøtte - medmindre Danmark får EU til at ændre forhandlingsposition i WTO, så det fremover kan blive tilladt at yde disse typer statsstøtte.

Ja, man kan faktisk sige, at med mindre Danmark får sikret sig retten til at støtte disse værdier under WTO-reglerne, kan løbet være kørt for dansk landbrug - på den lange bane. Humlen er nemlig, at WTO-forhandlingerne er målrettet imod at formindske loftet over den brede form for statsstøtte. Dvs. at dansk landbrug i fremtiden skal konkurrere næsten uden statsstøtte med lande, der allerede nu konkurrerer bedre end os uden statsstøtte. Det eneste alternativ vil til den tid være at fjerne diverse skatter og afgifter - og dette kan nok ikke realistisk skrues sådan sammen, at man forbedrer miljø, klima, økologi eller dyrevelfærd.

Noget at handle med

Retten til at give produktionsafkoblet støtte samt meget begrænset miljøkompensation forbliver lovlige i WTO - men de fleste former for støtte til klima, miljø, økologi og dyrevelfærd vil ikke være lovlige. Hvis man derfor fra dansk side ønsker, at landbruget kan få statsstøtte til at fremme disse værdier i fremtiden, så er der ingen vej udenom. Så skal de andre EU-lande overtales til at ændre EU's forhandlingslinje markant i WTO.

Det er nemlig nu, vi har noget at handle med. Vi kan handle med retten til at give produktionsstøtte - altså foreslå, at vi bortskaffer al generel statsstøtte hurtigere, hvis vi fremover må få lov at støtte miljø, klima, økologi og dyrevelfærd.

Det er nu, produktionsstøtten kan sælges for en bedre såkaldt ”grøn boks” - altså lovlig støtte. Fremover vil produktionsstøtten ikke kunne sælges for en høj pris, da den automatisk udhules, og lande, der ikke har råd til at give statsstøtte eller konkurrerer godt uden, giver ikke bare os andre lov uden at få noget igen - heller ikke selv om det er givet til et godt formål - såsom dyrevelfærd.