Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Når pengene i kisten klinger

Den igangværende politiske indoktrinering af befolkningen om, at udledelse af CO2 er en synd, som man må begrænse, hvis man ikke vil tage medansvaret for en klimakatastrofe, har tydelige religiøse elementer i sig.

Man kan drage paralleller til tidligere tiders råd fra kirken som lød: »Når pengene i kisten klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer«. Hermed var der udsigt til, at ens synder ville blive mildere bedømt hinsides.



Handel med CO2-kvoter, hvor industrilandene skal finansiere miljørigtig udvikling i udviklingslandene for at opfylde deres kvoter, er ren politisk afladshandel.



Politikerne er blevet fanget i deres eget spin. Påstanden er blevet til en kendsgerning, og ansvarlige politikere må handle, hvis de har deres politiske liv kært.



På G8-topmødet, som netop er holdt, blev der lagt et mål for reduktion af udledningen med 80 pct. til 2050. Dette er fuldstændigt urealistisk, men lur mig, politikerne har fundet en kattelem.



Den ligger i udsagnet om, at niveauet skal tilsikre en maksimal opvarmning på to grader celsius.



Tiden vil vise, at det ikke bliver noget problem - vi står nemlig snarere overfor en generel global afkøling.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen