Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Gældtynget glæde

3/7 kan man læse om skatteminister Kristian Jensens glæde over de seneste års faldende skattetryk.

Glæden kan dog være så som så ved bevidstheden om, at der i år er bebudet et ganske betragteligt underskud på statsbudgettet.



Så længe staten har gæld, går en del af skatten til afbetaling af både gæld og renter. Afbetaling af gæld og især renterne ryger ned i et sort hul, uden at danskerne får noget som helst for pengene.



Var staten derimod gældfri, havde vi hvert år et stort ekstra økonomisk råderum på betragteligt mange mia. kr., som kunne bruges til hvad som helst på statsbudgettet. F.eks. på skattelettelser.



Det faldende skattetryk, som Kristian Jensen lovpriser, er altså baseret på de ufinansierede skattelettelser som regeringen for nylig gennemførte. Den øgede statsgæld, som skattelettelserne skaber, sendes med renters rente videre til næste generation.



Før eller siden bliver fremtidens politikere simpelthen nødt til at hæve skatten igen for at betale gælden af. Kan vi byde vores børn det?



Bør der overhovedet sidde politikere i Folketinget, der hellere gældsætter staten med ufinansierede skattelettelser i stedet for at afbetale statsgælden?

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen