Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Misundelse klæder ingen, heller ikke i det offentlige

Det er en ordentlig smøre, formand for Lægeforeningen Jens Winther Jensen leverer i Jyllands-Posten 7/7.

For at argumentere imod det udvidede frie sygehusvalg skriver han blandt meget andet: »Lige ret til samme garanti giver netop ikke lighed, fordi patienterne ikke har de samme behov«.



Nej, selvfølgelig har patienterne ikke de samme behov, hvilket de aldrig nogen sinde har haft, hverken med eller uden udvidet frit sygehusvalg, men patienter, der har ens behov, stilles med muligheden for behandling på private hospitaler lige i forhold til behandling af samme sygdom i tide, uanset de har en såkaldt privat sygeforsikring eller ej.



Og deri består den lighed, hr. Jensen.



Senere skriver han : »Der behandles ganske vist flere og flere patienter i sundhedsvæsenet, men efterspørgselen stiger tilsyneladende i næsten samme takt. Så jo flere operationer, vi tilbyder, jo flere vil der blive gennemført«.



Ser man det, Hr. Jensen kan det der med logikken.



Indikationsskred

Videre: »Det er ikke, fordi patienterne er mere syge, men fordi der sker et såkaldt "indikationsskred", som betyder, at vi nu behandler tidligere for flere ting.



Privatsygehusene aflaster ikke nødvendigvis de offentlige sygehuse«.



Det gik ellers lige så godt med logikken for hr. Jensen, men hvor blev den nu af?



Hvad har private sygehuse med indikationsskred i de offentlige at gøre?



For det er vel ikke bare lav misundelse over, at de private sygehuse skal have betaling for de tidlige og dermed måske lette behandlinger, som de offentlige sygehuse før det udvidede frie sygehusvalg slet ikke udførte?



Det bedste for alle

Jo, man må forstå, at de private sygehuses betaling for sådanne behandlinger går fra de offentlige sygehuses kasser - og hvad så?



Var det bedre før, da folk gik meget længe og ventede på behandling, mens de blev stadigt mere syge og/eller invaliderede.



Hvor dyr var behandlingen af disse stakkels mennesker så blevet i kroner og øre, for i den sammenhæng er det åbenbart helt unødvendigt at medtage ord som forringet livskvalitet for de stadigt mere syge patienter.



Jeg tror på, at der for vort samfund er sparet meget ved ikke at vente med indsatsen, og i modsat fald var den store regning endt hos de offentlige hospitaler, så disse sparer også derved.



De offentlige kan da bare lade være med at glide med på det omtalte indikationsskred, og så burde de være glade for, at så mange af de endnu lette patienter bliver behandlet af andre, så de selv kan koncentrere sig om de store og komplicerede ting.



Misundelse klæder ingen - hverken et offentligt sygehusvæsen eller en hr. Jensen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen