Ensidig journalistik på DR TV

Det blev til et hidtil uset og ualmindeligt groft angreb på den borgerlige regering i særdeleshed og borgerlige politikere i almindelighed.

Hele sagen handler om, at Lars Løkke Rasmussen som sundhedsminister i februar 2006 fastsatte takster for privathospitalerne, som lå på ca. 95 pct. af de offentlige DRG-takster, på trods af at amterne havde indgået aftale med ca. 100 private hospitaler og klinikker, hvor taksterne lå på omkring 80 pct. af DRG-taksten.

På den baggrund konkluderer Rigsrevisionen i sin rapport, at Sundhedsministeriet havde mulighed for at købe sundhedsydelser hos de private hospitaler billigere, end tilfældet blev.

Æbler og pærer

Men i følge sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet, kan man ikke sammenligne de 80 pct. med de 95 pct. Han har sagt, at det er som at sammenligne æbler og pærer, fordi de små klinikker, hvor taksten var nede på de ca. 80 pct., ikke kunne dække større operationstyper som f.eks. hofteoperationer.

Desuden gik hele øvelsen ud på at få behandlet de patienter, der stod på de alenlange ventelister, der var blevet oparbejdet under den socialdemokratisk ledede regering. Det har naturligvis kostet nogle penge. Det får Lars Løkke Rasmussen nu på puklen for. Han burde have en medalje.

Men det fandt man ikke anledning til at nævne i 21 Søndag.

Indslaget bar derimod præg af, at medarbejdere på redaktionen personligt var forargende over, at Rigsrevisionens rapport ikke havde ført til statsministerens afgang.

Det havde nemlig tidligere været tilfældet, at ministre måtte gå på grund af en rapport fra Rigsrevisionen, fik vi af vide.

Den eneste årsag til, at statsministeren kunne blive siddende efter denne rapport, er ifølge indslaget smart spin fra Sundhedsministeriets og Finansministeriets side, der efter sigende havde fået ændret Rigsrevisionens rapport.

Til dem, der ikke ved bedre, kan jeg hermed oplyse, at det er helt normalt, at den rapport, der sendes i udkast til de relevante parter, tilrettes efterfølgende. Det er sådan set det, der er hele idéen med at sende en rapport i høring.

Derudover mente man at vide, at de to borgerlige statsrevisorer Helge Adam Møller (K) og Svend Erik Hovmand (V) handlede efter instruks fra statsministeren, da de på statsrevisormødet 17/6, hvor beretningen skulle behandles, sagde stort set det samme, som statsministeren tidligere havde sagt på tv.

Det må kategoriseres som en grov insinuation, der ganske enkelt ikke hører hjemme i et lødigt nyhedsindslag.

Jeg synes, at TV Avisen skulle give både Møller og Hovmand en stor undskyldning, da det for det første er lodret forkert, og for det andet er en personlig fornærmelse mod de to statsrevisorer.

Usædvanligt

Det er til gengæld helt rigtigt, at Statsrevisorerne plejer at bifalde Rigsrevisionens indstillinger. Derfor er det rigtigt, at det er usædvanligt, at Statsrevisorerne ikke er enige i indstillingen.

Men rapporten om de private sygehuse er også usædvanlig, da det er første gang, Rigsrevisionen på den måde politiserer. Den kritiserer jo indirekte Folketinget for at have vedtaget en lov, som den tilsyneladende ikke bryder sig om, og at folk har fået en behandlingsgaranti, der betyder, at de kan opsøge private hospitaler og klinikker for at blive behandlet, frem for at stå på en venteliste.

I rapporten kritiser den også de private sundhedsforsikringer.

I tv-indslaget siger værten Anders Bech-Jessen, at flere kalder Rigsrevisionen for »…demokratiets øverste organ i Danmark«. Det oplyses ikke, hvem disse ”flere” er. Men det er altså Folketinget, der er demokratiets øverste organ og dermed vedtager landets love.

Når et flertal i Folketinget har besluttet, at folk skal have behandlingsgaranti og have mulighed for at tegne private sundhedsforsikringer, er det ministerierne, der skal sørge for, at det kommer til at fungere i praksis.

21 Søndag kunne have valgt at tale med eksperter, der var uenige i Rigsrevisionens kritik. Men det fandt man åbenbart ingen anledning til. Indslaget var ensidigt og tendentiøst. Og slet ikke klædeligt for den uvildige dækning, som man burde kunne forvente af en public service-station.