Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

EU's mellemøstpolitik mangler konsekvens og styrke

Det er en målsætning for EU at kunne optræde samlet i udenrigspolitiske spørgsmål og være en spiller, som man regner med.

I en række tilfælde lykkes det at optræde som en samlet gruppe, f.eks. i de fleste spørgsmål i FN, dog bortset fra Sikkerhedsrådet, hvor England og Frankrig stadig har en særlig rolle, bestemt af virkeligheden lige efter Anden Verdenskrig.

I forhold til Mellemøsten har EU nogle helt særlige muligheder for at gøre en forskel. EU-landene har mange historiske bånd, og landene i Mellemøsten er meget afhængige af samhandel med EU. Det burde for EU være en styrkeposition, men realiteten er, at EU-landene har mere end svært ved at blive enige om andet end dårlige kompromiser.

I Israel-Palæstina-spørgsmålet har EU-landene længe været enige om at støtte en to-statsløsning, men når det kommer til handling, forsvinder enigheden eller udmønter sig inkonsekvent.

Eksempelvis mener EU, at man påvirker Israel i mere fredsvenlig retning ved - på forhånd - at belønne Israel med et udvidet samarbejde.

Det overses fuldstændig, at Israel er en besættelsesmagt, der overtræder stort set alle internationale regler.

Blokade af Gaza


På den anden side mener EU øjensynlig, at palæstinenserne - den svage part - kan blive mere imødekommende over for Israel, hvis de presses hårdt.

EU har reelt støttet Israels blokade af Gaza gennem to år, selv om den er folkeretsstridig, og selv om den har betydet omfattende nød for tusinder af mennesker.

Jeg savner fortsat en forklaring på, hvorfor EU-landene mener, at en stærk part påvirkes gennem belønning og en svag part gennem kollektiv afstraffelse.

Hvis EU ønsker, at løven og lammet skal leve fredeligt sammen, er det ikke oplagt at stryge løven med hårene og samtidigt piske lammet.

Det israelske valg i foråret viste, at israelerne ikke er blevet ydmyge gennem belønning, men tværtimod blev hovmodige.

De stemte på de politikere, som er mest negative over for palæstinensernes politiske rettigheder. EU's politik har derfor efter alt at dømme gjort mere skade end gavn. Alligevel er udvidet kontakt med Israel stadig på EU's dagsorden.

Folkelig opbakning


I forhold til den palæstinensiske side har EU svært ved at finde et fælles ben at stå på.

Det skyldes ikke mindst, at EU har valgt at definere Hamas som en terror-organisation. Det kan godt være, at Hamas har et vist antal uskyldige israeleres liv på samvittigheden (og det kan på ingen måde sammenlignes med antal dræbte civile palæstinensere som følge af Israels gentagne overgreb), men Hamas er først og fremmest en palæstinensisk selvstændighedsbevægelse med en betydelig folkelig opbakning. Ved at nægte at forhandle med den, smider EU det meste af det politiske værktøj væk og forspilder sine muligheder.

Det er klart, at 27 EU-lande med meget forskellig historie, herunder et Tyskland med en særlig fortid med jødeudryddelser, har svært ved at finde fælles holdninger, men hvis det fælles mål er fred i Mellemøsten mellem to ligeværdige parter, burde det kunne lade sig gøre.

Men lige nu er der hverken sammenhæng i mål eller midler. Det kan gøres meget bedre. Ellers kommer vi til at kigge langt efter den ønskede fred i det gamle hellige land.

EU har reelt støttet Israels blokade af Gaza gennem to år, selv om den er folkeretsstridig, og selv om den har betydet omfattende nød for tusinder af mennesker.”

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.