Teatrene glemmer de unge

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

I Danmark har vi rigtig mange teatre, og vi er stolte af alle de forskellige teatre, vi har. Hvis vi f.eks. tager til Sverige, er der mange, der kender til nogle af de store danske teatre og scener. Vi skal derfor være glade for det teaterliv, vi har i Danmark.

Men hvor mange af de danske teatre laver teater for de unge? Hvor mange af teatrene har lyst og mod til at lave anderledes teater, så de unge føler, at de er velkomne på teatrene? Det er ikke særlig mange. Nu har jeg de seneste to måneder været ude på en masse forskellige storbyteatre, landsdelsscener og egnsteatre og været ude at kigge på, hvordan de gør med deres teatre. De fleste teatre sætter forestillinger op, som folk enten kender, eller som folk kan relatere til. Men når man som ungt menneske tager i teatret og vil relatere til en af forestillingerne, er det svært. Problemet er, at man ikke lærer, hvad teatret er, og at teatrene ikke vil invitere de unge indenfor i teatret.

Aveny-T på Frederiksberg har formået at lave en utrolig god teaterforestilling for unge, nemlig ”Skam”. ”Skam” blev en kæmpe succes, da nordmanden Julie Andem skabte et univers sammen med de unge norske skuespillere. Jon Stephensen fik lov til at sætte ”Skam” op som teaterforestilling, og det er en god måde at få 13-17-årige ind. Men det er kun én forestilling, hvad med alle de andre teatre i København, Odense eller Aarhus? Hvorfor gør de ikke noget mere for de unge?

I mit arbejde som skuespiller, dramalærer og teateriværksætter har jeg talt med en masse unge mennesker. De vil gerne i teatret, men de synes, at det er kedeligt at skulle gå ind og se Ludvig Holberg, William Shakespeare eller Henrik Ibsen. De vil gerne se noget, de kan relatere til og noget, hvor de kan lære om forskellige emner. Ligesom Teater V lavede ”Sangen for Freden” i december 2016. Det var en supergod forestilling, og en del af mine gamle elever, nuværende elever og venner var inde at se den. De syntes, at det var en god forestilling. Det var nemlig også en ny, dansk dramatisk forestilling, hvor man kunne følge de gode, onde og dem midt imellem, men det hele var lavet på en ny måde, som var superinspirerende.

Som jeg ser det, mangler der bare en masse teatre, som tør lave noget anderledes, ungdommeligt teater og ikke kun teater for de 30-50-årige, men også for folk, der er under 30 år. Jeg ved godt, at hvis man er inde i teaterbranchen, ser man teater, opera, ballet og musical, lige fra man starter til teater. Men man mangler et sted, hvor de unge kan lære om teatret og samtidig komme ind og se nogle forestillinger. Vi har nogle supergode og spændende teatre som Østre Gasværk Teater og Republique (det nye Østerbro Teater), Husets Teater, Teater Grob, Nørrebro Teater, Betty Nansen Teatret, Aveny-T, Mungo Park osv. Men hvor mange af disse teatre har fornyet sig de seneste 10 år? Det kan godt være, at man på Nørrebro Teater har forandret teatret med dresscoden. At man, da Per Pallesen var teaterdirektør, skulle have pænt tøj på, og med den nuværende teaterdirektør, Mette Wolf, kan man faktisk godt have normalt tøj på uden at skulle gøre sig fin. En af de vigtige ting, som er blevet ændret på nogle af teatrene, er, at man kan købe billige billetter. Det er en del unge glade for, men de tager stadigvæk ikke ind og ser forestillingerne.

Jeg synes, at de danske teatre skal kigge på, hvad deres kollegaer laver i Norge og Sverige. Jeg ved, at svenskerne er utrolig dygtige til at lave teater og dygtige til at få deres unge i teatret. Tag på inspirationsture, og find ud af, hvordan man gør tingene andre steder. Det skal ikke altid være så konservativt og gammeldags. Det er okay, at man laver om på tingene nogle gange. Der skal være plads til alle, og der skal selvfølgelig være plads til de historiske teaterforestillinger, men også til nytænkning.