*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Også EU-Domstolen er indimellem med på en politisk lytter

Den intense offentlige debat om EU-borgeres ret til velfærd over grænser er nået til domstolen.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Tænketanken Europa udkom for nylig med forskningsrapporten ”Suveræne Danmark”, der undersøger danskernes holdninger til suverænitet i forhold til EU. Rapporten peger bl.a. på, at EU-Domstolens betydning for dansk suverænitet er blandt det, der bekymrer mest.

35 pct. af adspurgte svarer, at det vigtigste i forhold til suverænitet er, at det er Danmarks egne domstole, der træffer afgørelser. 38 pct. mener, at suverænitetsafgivelse skal begrænses, for at EU-Domstolen ikke kan står over Højesteret.

Kigger man på den hjemlige debat, er der heller ikke noget underligt i bekymringen. EU-Domstolen har fået mange stryg over årene, og debatten giver god grund til at mene, at domstolen er uden for politisk rækkevidde. Hen over sommeren var både Anders Fogh Rasmussen og Bertel Haarder ude med en særdeles hård kritik af domstolen.

Fogh Rasmussen udtalte, at EU-dommerne »er ude af trit med den sunde fornuft« og »med til at underminere den folkelige opbakning til EU«, og Haarder fandt, at hvis bl.a. EU-Domstolen havde holdt sig til »reglernes bogstav« frem for en dynamisk fortolkningsstil, var brexit næppe sket.

Forleden bragte JP en artikel om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol som politisk lydhør. Samme gør sig gældende for EU-Domstolen. Heller ikke den opererer i et politisk tomrum.

Blandt Fogh Rasmussens og Haarders eksempler er den danske kæphest om velfærd til vandrende arbejdstagere og dansk SU til udenlandske studerende. Hvis vi først ser på velfærd for vandrende arbejdstagere og personer i EU, ja, så er der næppe nogen tvivl om, at EU-Domstolen er meget mere forsigtig i dag end tidligere.

Med ikke mindst traktatbrudssagen mod Storbritannien – mindre end 10 dage før Storbritanniens afstemning om EU-medlemskab – markerede EU-Domstolen et kursskifte, der i højere grad accepterer nationale krav og betingelser for ret til velfærd i en anden medlemsstat.

I et aktuelt forskningsprojekt med kollegaer fra Tyskland, Holland og Østrig viser vi, hvordan den mere restriktive fortolkningspraksis fra EU-Domstolen kommer i kølvandet på en stigende og intens offentlig debat om EU-borgeres ret til velfærd over grænser. EU-Domstolens mere restriktive fortolkningslinje på velfærdsområdet peger på, at også EU-dommerne læser deres morgenaviser.

På andre områder har vi også set, at EU-Domstolen har taget politiske reaktioner til efterretning. Det er ikke kun Danmark, der med den danske SU-dom er blevet ramt af domstolens fortolkninger i forhold til studerende, der bevæger sig over EU’s grænser. Også Belgien og Østrig har haft deres konflikt.

I Belgien handlede det om franske studerende, der i stor stil optog pladser på bl.a. de belgiske medicinstudier. I Østrig var tilgangen af tyske studerende stor.

Begge lande forsøgte at begrænse tilgangen af udenlandske studerende ved at tilføje supplerende krav for studerende med et udenlandsk eksamensbevis. I 2004 og 2005 bragte EU-Kommissionen landene for EU-Domstolen, der konkluderede, at den nationale praksis var diskriminerende og derfor i strid med EU-retten.

Dommene blev massivt kritiseret fra politisk hold. Men i stedet for at rette ind valgte begge lande i 2006 at indføre kvoter for optaget af udenlandske studerende. Kommissionen måtte således åbne en ny traktatbrudssag.

Men også kommissionen kan være lydhør. Mindre end et år senere indstillede den traktatbrudssagerne, efter sigende fordi Østrig gjorde konflikten til en del af forhandlingerne om Lissabon-traktaten og krævede en særlig traktatprotokol, der blåstemplede kvotesystemet. Kommissionen måtte love Østrig, at man ville indstille sagen foreløbigt fem år.

Imidlertid kunne de belgiske og østrigske myndigheder ikke garantere sig imod, at EU-Domstolen fik forelagt deres praksis direkte af en borger gennem en national domstol. Og det var præcis, hvad der skete i Bressol-sagen, hvor en belgisk domstol ville have EU-Domstolens blik på kvotesystemet.

I sagen medgav domstolen imidlertid, at diskrimination, som indirekte er begrundet i nationalitet, undertiden kan berettiges ud fra en målsætning om at »opretholde en god, stabil sundhedstjeneste, som alle har adgang til« – men at det påhviler medlemsstaten at påvise, at diskrimination er nødvendig.

Domstolen kom således Belgien og de politiske synspunkter i møde. Pr. maj i år har kommissionen da også endeligt opgivet traktatbrudssagen mod Østrig.

De lange stræk, hvor grænserne for juridisk aktivisme og politisk (med)bestemmelse forhandles på plads, fortjener mere plads i den hjemlige debat om suverænitet og om EU-Domstolen. Også EU-Domstolen er indimellem med på en politisk lytter.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Er ansvar for menneskeliv og velfærd ikke mere værd?

Signe Munk
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme.

Blog: Europas liberale går forrest i kampen mod falske nyheder

Morten Løkkegaard
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her