Millenials er eksperter i at lege perfekte – på de sociale medier

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

»Vi er så heldige at have telefoner. Man kan komme ud af hvilken som helst akavet situation,« hørte jeg en pige sige forleden. Det er sandt. Hvem har ikke undgået en gadehverver ved at lade, som om man taler i telefon? Eller haft telefonen helt oppe i ansigtet for at undgå øjenkontakt med folk i et tætpakket tog eller metro?

En såkaldt “millenial” som jeg selv nikker genkendende til denne situation. Vi er ”uhyggeligt” velbekendte med vores telefoner. Når man er født ind i den nye teknologiske æra, kunne andet måske ikke undgås. Telefonen hjælper os i mange situationer, hvor vi vil undgå uønsket social kontakt. Når vi tilmed kan underholde os selv med en bred vifte af sociale medier, er der mindre grund til at være social. Hvorfor tage ud og risikere at være sårbar og ukomfortabel, når man kan sidde hjemme og være den mest selvsikre på det sociale mediemarked?

Her kan vi lægge alle de bedste selfies ud. Dem, vi forhåbentlig scorer mange likes på, og dem, der viser én fra sin bedste vinkel. De fleste mennesker, jeg møder i dag, har jeg først set på sociale medier. Nu er det ikke dig, men din virtuelle profil, der er omverdenens førstehåndsindtryk af dig. Så lad os da endelig ikke forspilde den chance for at vise alle, hvor ”røvlækre” vi er. Eftersom ens personlighed desværre ikke kan udledes af selv den mest naturalistiske profil, må prioriteringslisten lyde således: udseende først, personlighed bagefter.

Sagen er, at vi har to personligheder: vores onlinepersonlighed og vores reelle personlighed. Førstnævnte kan vi formere gennem en lang række nøje udvalgte billeder, der hver især har været igennem ”en bilvask” af billedredigeringsprogrammer, og kloge og morsomme kommentarer, der tog mindst to minutter at udtænke, og vi kan være aktive, når vi føler os ovenpå og klar til at vise omverdenen, hvad der er hændt.

Det er perfekt. Hvem havde vidst for 30 år siden, at man i fremtiden ville kunne fremvise præcis dén version af sig selv, som man ønsker, at omverdenen skal se?

Den reelle personlighed er mere tricky. Her er der intet filter for vores usminkede ansigter, og vi har kort tænketid, når det kommer til at pingponge vittigheder frem og tilbage. Det kan være hårdt – især når det er så legende let at være smuk, kvik og sjov online.

Ens to personligheder skulle helst løbe parallelt med hinanden. Ingen kan lide at tænke, at de i virkeligheden er en mere skuffende version af deres ellers så finmalede virtuelle selvportræt. Flertallet stræber efter skønhed, da skønheden må være af allerhøjeste værdi i en virtuel verden, der består af billeder. Billeder, der helst skal sige noget om dig og om, hvilken person du er.

Konkurrencen om det virtuelle perfekte menneske er så hård, at vi ofte glemmer, at der faktisk findes et virkeligt følende menneske bag, der er indehaver af én hel personlighed med alle de gode og dårlige aspekter, dette indebærer.

Med Facebook, Instagram, Snapchat, Tumblr, Reddit, for at nævne nogle stykker, hober de virtuelle platforme, hvorpå vi kan vise vores liv, kompetencer og ansigter, sig op. Med alle de timer, vi bruger foran en skærm – mere end nogen tidligere generation – overser vi så vigtigheden i at vise disse i det virkelige liv?

Er det blevet vigtigere at virke cool, smuk og sjov på de sociale medier, fordi det er så meget nemmere end rent faktisk at have de personlighedstræk? Er vi bare ét stort bundt forfalskere? Det er let at gemme sig bag et virtuelt æstetisk maleri, men lad os huske at være charmerende, sjove og til stede i det virkelige liv.

En solnedgang er smuk på en telefonskærm, men den er da en million gange smukkere i virkeligheden – uden telefon.