Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Landmanden er ikke rygraden, det er den danske muld

Danmark har grundlæggende kun overjorden som råstof, ingen kul, jern, guld eller diamanter.

I den verserende debat om landbruget i Danmark er der til stadighed en mere skinger tone. Fronterne streges op, smarte markedsføringshoveder spiller produktionsgrene ud mod hinanden, og Facebook overtager vores virkelighed.

Anders Heide Mortensens beskrivelse (Jyllands-Posten Erhverv 4/10 med overskriften ”Jorden er flad. Elvis lever. Landbruget har ret”) med Erasmus Montanus synes jeg er spændende. Jeg kan huske, at jeg som barn så skuespillet i fjernsynet liggende på gulvet i stuen.

Erasmus var jo hovskisnovski, bedrevidende og nedladende, da han ankom. AHM afslutter med, at så kom Erasmus til fornuft og kom hjem på gården og hjalp til.

Men, kære Anders Heide Mortensen, Erasmus havde jo ret: Jorden er jo rund. Du mener da forhåbentligt ikke, at landbrugserhvervet bare skal nedlægge sig selv, lade jorden gro til og så begynde forfra med at brænde skov for at dyrke en ny hektar – bare for at overbevise et spindoktorsamfund om, at landbrug har en plads i Danmark?

Det kan sagtens være, at Danmark skal være udyrket natur engang, når kemikerne har lavet både salat og kød i laboratoriet.

Danmark har grundlæggende kun overjorden som råstof, ingen kul, jern, guld eller diamanter. Derfor er Danmark bygget på den viden og de muligheder, som jorden har givet os.

Ja, Danmark er en af de mest dyrkede zoner i verden, netop på grund af placeringen på 55. breddegrad, hvor kombinationen af jord, sol og nedbør giver gode vækstvilkår. Ja, vi dyrker meget mere i Danmark, end vi selv spiser, fordi det er vores råstof. Ja, vi dyrker noget økologisk og resten konventionelt, i begge tilfælde i en fødevarekvalitet, der overstiger det, man kan få i resten af verden.

Ja, dansk landbrug har ændret sig siden år 1900, og dyrelivet også. Der er meget mere kronvildt, mere rå- og dåvildt. Meget mere græs end for år tilbage, men samtidig tilbagegang hos andre dyregrupper.

Ja, gården er ikke Morten Korch med grise, får, høns og køer, men gårde med videnbaseret specialproduktion af høj kvalitet. Ja, vi kan sagtens henlægge hele Danmark som natur uden landbrug bortset fra de økonomiske konsekvenser, men er det ikke lidt egoistisk?

Hvis vi ønsker, at verdens befolkning skal forbedre sig og forbruge færre ressourcer, hjælper det vel ikke, at vi producerer mindre i Danmark. En liter danskproduceret mælk – lige meget om den er økologisk eller konventionel – er en liter mælk, der er produceret med det mindste aftryk i miljø og klima, uanset hvordan man beregner det.

Det er ikke mig som økologisk landmand eller mine konventionelle kollegaer, der er rygraden i Danmark, men den danske muld. Det kan sagtens være, at Danmark skal være udyrket natur engang, når kemikerne har lavet både salat og kød i laboratoriet. Men indtil det sker, vil både du og jeg og hr. og fru Jensen og resten af verdens befolkning efterspørge gode fødevarer.

Vi ”skal” producere fødevarer med respekt for dyr og natur.

Vi ”skal” producere sunde fødevarer.

Vi ”skal” blive bedre til at tale sammen uden forstokkede meninger.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Et kompromis mellem flygtningsynspunkter
Situationen omkring flygtninge med midlertidig opholdsstatus og deres adgang til at arbejde er tilsyneladende gået i hårdknude.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Social dumping? Det svineri vil vi ikke have her.

Louis Jacobsen
Når man arbejder som underentreprenør for Københavns Kommune, skal der ikke udføres social dumping. Det vil sige, at der skal lønnes efter de landsdækkende overenskomster.

Blog: Afpresning er ikke bare kriminelt, men politisk

Erik Winther Paisley
Det er måske eneste gang, jeg skriver disse ord, men nu må staten hævde sit territorium - og vise banderne, hvem der bestemmer.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her