Annonce

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Er jeg fremmed, uanset hvor jeg er?

Spørgsmålet er, om betegnelsen ”dansker” er mig til gavn, eller om den blot er en indholdsløs titel.

Foto: Niels Hougaard

Er det mine rødder eller mit pas, der bestemmer, hvad jeg er? Jeg er født og opvokset her, og dansk er mit modersmål. Jeg taler og læser bedre dansk end noget andet sprog. Selv mine tanker foregår på dansk.

Men er det nok? Gør mine sprogkundskaber og min opvækst mig til en dansker? Nogle mener, at fordi man er født i Danmark, er man dansker, men hvis man bliver født i et fly over Atlanterhavet, hvilken nationalitet har man så? National identitet er ikke så enkelt.

Når jeg rejser til Tyrkiet, føler jeg mig som en fremmed, mest som en turist. I Tyrkiet kalder de mig ”dansker” og ”europæer”, men i Danmark, hvor jeg føler mig hjemme, bliver jeg tværtimod kaldt ”en af de fremmede”, og tilfældige forbipasserende pensionister kan finde på at sige, at jeg skal rejse hjem, hvor jeg kommer fra. Men hvor kommer jeg egentlig fra?

Spørgsmålet er, om betegnelsen ”dansker” er mig til gavn, eller om den blot er en indholdsløs titel.

Der, hvor jeg føler mig hjemme, bliver jeg kaldt for fremmed, og der, hvor ”danskerne” siger, jeg hører hjemme, føler jeg mig som en fremmed.

Er jeg en del af familien Danmark? Eller er jeg som et sort barn, der bliver adopteret i en hvid familie og bildes ind, at han er en del af familien og får familiens efternavn? Gang på gang vil han se andre folks blikke kigge forundret på ham, og selv om han følelsesmæssigt føler sig som en del af familien, vil reaktionerne på hans hudfarve minde ham om, at han er anderledes.

Det er, hvad jeg er – et sort barn adopteret af en hvid familie. Jeg kan bære familiens efternavn, men vil aldrig føle mig helt så meget som en del af den, som de andre medlemmer gør.

Uanset hvor dansk, jeg føler mig, vil jeg altid være synlig i mængden, fordi jeg ikke passer til billedet af, hvordan en ”dansker” ser ud. Jeg kan godt gå under titlen ”dansker”, men når jeg går på gaden, vil jeg så ikke stadig blive set på som en ”perker”? Eller vil jeg falde ind i mængden? Vil mit navn på en jobansøgning blive set som et ”perkernavn” eller bare være endnu en jobansøger?

Spørgsmålet er, om betegnelsen ”dansker” er mig til gavn, eller om den blot er en indholdsløs titel.

Måske er spørgsmålet om ens nationalitet ikke så vigtigt, som vi gør det til. I sidste ende er det blot en titel. Og måske er det ikke så vigtigt for mig, om folk ser mig som dansker eller tyrker, så længe de ser mig som den, jeg er. For i sidste ende er jeg kun én ting: mig selv.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Ser Jalving islam uden at se muslimer?
Martin Ågerup
Succesfuld integration kan kun finde sted gradvist gennem de millioner af interaktioner i hverdagen.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Medierne er for ærbødige over for EU-systemet

Ikke mindst tilhængere af EU bør betragte systemet – herunder Jean-Claude Juncker – både kritisk og årvågent.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Skaber Dansk Folkeparti parallelsamfund?

Birthe Rønn Hornbech
Dansk Folkeparti vil smide et udenlandsk barn ud af skolen. Hvordan bliver det så integreret?

Blog: Hvis du har ondt i sindet, så skrig det ud over byens tage, min ven

Majbritt Maria Nielsen
Præcis som når man går til læge, hvis bulen i panden ikke forsvinder, går man altså til psykolog, hvis man er begyndt at overleve i stedet for at leve.

Blog: ”Lykkelænder” eller bloktilskud

Nauja Lynge
Hverken de grønlandske eller danske politikere favner det mindretal, som jeg er en del af.

Debat: Han var alt det, Boris Johnson ikke er

Michael Kuttner
Lord Peter Carrington døde samme dag, som Boris Johnson trådte tilbage som udenrigsminister. De var, for at sige det mildt, forskellige.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her