*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Den forbandede Facebook-mentalitet

Lige nu er de fleste blevet absurd angste for det negative i deres evige jagt efter det lykkelige liv.

Depression – angst – selvskade. Der er en stigning i, hvor mange børn og unge der har det svært. Samtidig forventes det, at man hele tiden er glad, positiv og på. Måske er det netop derfor, at flere og flere får det svært.

I vores samfund er der en masse muligheder, og det virker, som om vi hele tiden skal vælge, hvad vi vil, og hvem vi vil være. I sådan et samfund er det måske klart nok, at mange tænker, vi har ansvaret for vores egen lykke. Den tankegang skaber bare en del skam og skyldfølelse.

Hvis vi får det dårligt, betyder det, at vi fejler, og hvis der er noget, man ikke må i det her samfund, så er det at fejle.

Vi er blevet konkurrencemindede, fokuserede på resultater og karakterer, og vi skal hele tiden præstere vores bedste.

Vi er konstant på. Nu mener jeg ikke nødvendigvis online, men jeg mener, at mentaliteten på de sociale medier siver ud og blander sig med den måde, vi interagerer med hinanden på i virkelighedens verden.

Vi skal ikke kun være den bedste udgave af os selv på Facebook og Instagram. Vi skal altid være den bedste, vi kan være. Alle steder. Der er et ekstremt pres hele tiden, både fagligt og socialt, og det forventes, at man lever op til det pres. At man kan holde til det.

Ifølge en undersøgelse af Sundhedsstyrelsen har ca. 15 pct. af alle børn været i behandling for en psykisk lidelse, inden de bliver 18, og samlet set er mentale helbredsproblemer den største sygdomsbyrde blandt børn og unge i alderen 1-24 år.

Blandt 11-15-årige har én person af fem flere tegn på dagligt, dårligt mentalt helbred: er kede af det, har svært ved at sove, føler sig pressede eller er usikre.

Det er ca. fem i hver klasse. Det her var i 2012. Det er kun blevet værre siden. Hvad skal vi gøre ved det?

I min 10-årige lillesøsters klasse har der været nogle professionelle, der kom for at snakke om mentalt helbred. Selv er jeg 16 og halvt i gang med en ungdomsuddannelse. Jeg tænker, det er en rigtig god idé at få nogle professionelle ud på folkeskoler og ungdomsuddannelser for at snakke om mentalt helbred.

Det bedste ville være, hvis der blev indført et fag, der omhandler emnet. På den måde ville der være mindre stigma, mere forståelse og flere, der hurtigere får hjælp, hvis de har brug for det. Lige nu hører de fleste ikke om psykiske lidelser i skolen. Ikke medmindre man har samfundsfag, hvor man forbinder sindssyge med kriminalitet.

Jeg er overbevist om, at det er nødvendigt, at børn og unge får direkte at vide, at det er o.k. at have det svært – hvordan man kan have det svært, så der kommer større forståelse, og også hvem man skal gå til, hvis man har brug for hjælp.

Børn og unge skal have direkte at vide, at de kan få hjælp, og at det er vigtigt, at de får hjælp, hvis de har brug for det.

Lige nu er de fleste blevet absurd angste for det negative i deres evige jagt efter det lykkelige liv.

Vi bliver nødt til at ændre nogle af vores idealer. For eksempel idealet om at være perfekt. Livet handler ikke om at være fejlfri. Det gør det virkelig ikke. Det handler mere om at være modig.

Jeg håber, flere og flere vil støtte op om at sprede forståelse for psykiske lidelser, også blandt børn og unge. Der er allerede sket meget, men der er stadig en del stigma – selvskade, spiseforstyrrelser og selvmord. Vi bliver nødt til at styrke forebyggelsen mod psykisk sygdom. Den indsats starter i folkeskolen.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Sociale medier skal tvinges til ansvar
Kasper Sand Kjær, formand for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd
I første halvdel af 2018 skal regeringen forhandle nyt medieforlig.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Debat: Knugede tyskere sætter på ny kursen mod europæisk katastrofe

Søren Espersen, folketingsmedlem, formand for Udenrigspolitisk Nævn |
Ved den nazistiske magtovertagelse i 1933 satte et aggressivt Tyskland den europæiske kurs mod et tusindårsrige, som påførte Europa en katastrofe. I dagens Europa er det atter Tyskland, der sætter dagsordenen, når det gælder den nye katastrofe, som truer Europas kultur og frihed – nemlig islams fremmarch.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her