*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Indvandrere skal føle, at de får noget ud af deres indsats

Opbakningen til demokrati og ytringsfrihed er lige så stærk blandt indvandrere som blandt indfødte danskere.

Politikere kræver assimilation af indvandrere uden at diskutere, hvordan det kan opnås, eller hvad det egentlig betyder. Assimilation betyder, at to kulturer smelter sammen, typisk så mindretallet optager flertallets kultur, mens flertallet optager enkelte elementer fra mindretallets.

Det kræver, at forskellene opfattes som betydningsløse. To unge med forskellig religion kan blive gift med hinanden og vælge, om den ene eller den anden skal konvertere, ud fra hvad de synes passer bedst til dem selv, på samme måde som de vil vælge møbler, eller hvem de omgås.

Det kræver igen, at det nogenlunde er de samme værdier, som dominerer i de forskellige grupper, når vi altså samtidig tager hensyn til de forskelle i holdninger, der i øvrigt er i samfundet som helhed.

Ifølge både Integrationsministeriets tænketanks rapport og rapporten om medborgerskab fra 2016 er opbakningen til demokratiet og ytringsfriheden mindst lige så stærk blandt indvandrere og efterkommere som blandt indfødte danskere.

Flertallet blandt indvandrere er tilhængere af ligeret mellem mænd og kvinder. Flertallet mener, at unge selv skal kunne vælge deres ægtefælle, og lægger vægt på, at børn opdrages til at være tolerante og selvstændige.

Tallene giver indtryk af, at det store flertal blandt etniske danskere og indvandrere deler de samme værdier, mens der i begge grupper er mindretal med andre holdninger. Herunder grupper af etniske danskere, som ud fra deres religiøse overbevisning vil styre deres børns valg af partner og ikke mener, at kvinder kan have fuld ligeret med mænd.

Der er en anden faktor, som jeg har oplevet, men som ikke optræder i nogen undersøgelser.

Indvandrere kan føle, at de har mere fælles med hinanden uanset deres egen kultur, og hvor de kommer fra, end hvad de har fælles med det dominerende etnisk danske samfund. De deler nogle oplevelser i det danske samfund, oplevelser, som de fleste etniske danskere ikke har haft og ofte ikke kan forstå.

Jeg har set en række interview i en diplomopgave, som viste, at indvandrere oplevede mere diskrimination, når de havde taget en dansk uddannelse og arbejdede blandt danske kolleger, altså var blevet mere integrerede. De oplevede, at uanset hvor meget de anstrengte sig, var de ikke fuldt accepterede.

En undersøgelse viste i 2015, at specielt indvandrerdrenge systematisk fik lavere karakterer af lærerne, end de fik ved folkeskolens afgangsprøve. I enhver anden sammenhæng ville vi opfatte det som en solid dokumentation af, at der foregik diskrimination.

Det er veldokumenteret, at et ikkedansk navn gør det langt vanskeligere at få arbejde. Mange i det dominerende etnisk danske samfund vil enten sige, at det ikke finder sted, eller at virksomheder har gode grunde til at kassere ansøgere med udenlandske navne.

Hvis man vil have mere integration og vil frem til en assimilation, skal de indvandrere, som prøver, føle, at de har noget ud af deres indsats. Samtidig blokerer debatten og mange af de nuværende tiltag direkte for øget integration og assimilation.

Psykologisk forskning viser, at mennesker får styrket deres meninger og holdninger, når de møder modstand. Historien har også vist, at det er umuligt at assimilere en mindretalsgruppe med tvang. Det får den endda til at overleve som kulturel gruppe, hvor den ellers var blevet blandet op i resten af samfundet.

Politikerne skal undgå noget, der ligner udfald mod muslimer eller andre indvandrergrupper, hvis de vil fremme integrationen og arbejde hen imod en assimilation. De skal heller ikke direkte prøve at ændre holdninger. Vejen frem til mere integration og assimilation sker ved at få mennesker til at ændre deres handlinger, og specielt hvor de kan se, at det giver fordele for dem selv og deres børn.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Tillid til Alternativet – hvordan?
Hvordan kan man have tillid til, at Alternativet kan lede nogen eller noget, når det ikke engang kan lede sig selv?
Debat: Læserne føres bag lyset
Når ”eksperter” fra eksempelvis Cepos benyttes til at fremføre fordele og ulemper ved konsekvenserne af regeringens og andre partiers politiske forslag, beskrives det sjældent, at disse har en specifik dagsorden.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Er ansvar for menneskeliv og velfærd ikke mere værd?

Signe Munk
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme.

Blog: Europas liberale går forrest i kampen mod falske nyheder

Morten Løkkegaard
Årets ord "Fake news" risikerer at underminere vores grundlæggende værdier: ytringsfriheden og vores frie liv. Det kræver handling - her fem liberale svar på fake news og misinformation.
Annonce
Annonce
Århus’ store sejr skal bruges til at redde sæsonen
Onsdag præsterede Århus Håndbold sit vigtigste resultat i sæsonen. Det skal skabe afsæt til at sikre sig en slutspilsplads længe før grundspillets sidste runde. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her