*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Er Lars Løkkes grønne antræk forsvundet i rejsekufferten?

Danmark er blevet en energiaftale rigere. Men desværre giver aftalen både røde tal på bundlinjen og sorte tal i klimaregnskabet. Derfor har Socialdemokratiet ikke støttet den.

Danmark er blevet en energiaftale rigere. Men desværre giver aftalen både røde tal på bundlinjen og sorte tal i klimaregnskabet. Derfor har Socialdemokratiet ikke støttet den.

Aftalen omhandler en ny støttemodel for vedvarende energi – altså både solceller og vindmøller. Desværre mangler den ambitioner og er dyr for både forbrugere og erhvervsliv. Med det smallest mulige flertal har regeringen nemlig sammen med Dansk Folkeparti besluttet, at den nye støtteordning skal bestå af et fast pristillæg. Dette i stedet for at vedtage en model med en fast afregningspris, som ellers er en både billigere og mere grøn model. Det undrer både Socialdemokratiet og industrien. Specielt fordi Venstre og vores energiminister normalt turnerer rundt med et budskab om mest mulig vedvarende energi for pengene.

I sin præsentation af aftalen har ministeren slået sig op på, at den er danmarkshistorisk. Dette fordi man indfører et konkurrenceelement i den grønne omstilling. Nu skal solceller og vindmøller konkurrere om, hvad der er billigst. Og ja, det er helt korrekt. Det er historisk. Men den del af aftalen har Socialdemokratiet hele tiden støttet. Vi vil som regeringen gerne sikre konkurrence og billigere priser på fremtidens grønne energiudbygning. Konflikten har bare slet ikke handlet om konkurrenceelementet – blot om måden at tildele støtte på.

Grøn Løkke i FN

I sidste uge skortede det ellers ikke på de grønne ambitioner, da Lars Løkke var til FN-topmøde i New York. Alle ”pingerne” var der. Og det var ikke en dansk statsminister, der havde tænkt sig at gemme sig i mængden. Nej, Lars Løkke havde ekviperet sig fra top til tå i prangende grønt. Han stod nemlig i spidsen for det globale initiativ, P4G, der skal fremme løsninger inden for grøn omstilling.

Men det er, som om at den ellers så flotte grønne habit ikke er kommet op af kufferten igen. For hjemme-Lars har utvivlsomt en lidt anden dagsorden end den Lars, der var i New York. Selvom Vindmølleindustrien, Dansk Industri og en samlet opposition forud for aftalen argumenterede for den grønne og tilmed billige løsning, vedtog regeringen og DF en model med markant mindre grøn effekt.

Lars Løkke Rasmussens grønne gloser i New York klinger hult. Vi har en statsminister, der motiverer verdens ledere til, at fremtiden er grøn, men som herhjemme står i spidsen for en regering, der ikke sætter handling bag ordene. Det er på tide, at hjemme-Lars vågner op og begynder at tage den nationale grønne dagsorden alvorligt.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Debat: Ros til dansk energipolitik
Lars Chr. Lilleholt, energi-, forsynings- og klimaminister (V)
26/11 fik Danmark en slags karakterbog på grøn omstilling fra Det Internationale Energiagentur i Paris. Og Danmark har fået en meget flot bedømmelse.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Regeringens embedsmænd begår magtmisbrug

Morten Uhrskov Jensen
Embedsmændene leger politikere, og regeringen gemmer sig bag dem.

Blog: Sherin Khankan: Islamist eller fuldstændig utilregnelig

Jaleh Tavakoli
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her