Fortsæt til indhold
Debatindlæg

Merkels kurs mod selvmordet

Ifølge tidsskriftet Ræson bliver valgkampen mellem Angela Merkel og Martin Schulz »betragtet som lavmælt og stille – for ikke at sige kedelig.«

Lone Nørgaard, lektor, cand.mag., koordinator i Dansk Samling

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Ifølge tidsskriftet Ræson bliver valgkampen mellem Angela Merkel og Martin Schulz »betragtet som lavmælt og stille – for ikke at sige kedelig.«

»Merkel og Schulz virker rigtignok tit til at have svært ved at finde forskellene på hinandens politik, og de roser hinanden igen og igen.«

Ja, det tror pokker. Den europæiske elite og toppolitikerne, med Orbán som undtagelse, står sammen om at køre Europas nationalstater i sænk med massetilvandring. Det politiske parnas har bestemt sig: De oprindelige folk skal udskiftes, og disse har med få undtagelser ikke mulighed for at stemme på ikke-globalistiske-ikke-karriere-politikere.

Europa er i fuld gang med at begå selvmord med Merkel ved roret, og Lars-med-Løkken-om-halsen trasker lydigt og underdanigt i Muttis fodspor.