*

Dette er et debatindlæg: Læsere, organisationer og politikere skriver debatindlæg, som Jyllands-Posten publicerer. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Debatindlæg

Landvind er den billigste energikilde

Jyllands-Posten har nok engang 29/8 begået en leder, hvor man helt unuanceret skyder på vindmøller og de forfærdelige ting, de afstedkommer. Man kan spørge sig selv, hvad alternativet til en grøn omstilling er for JP. Landvind er faktuelt den billigste nye energikilde i dag og nærmer sig med hastige skridt en situation, hvor der ikke længere kræves subsidier – det er ikke tilfældet for nogen anden energikilde.

Samtidig bliver danske vindmøller og deres komponenter i høj grad fremstillet i Danmark i områder, der befinder sig langt fra København, hvilket bidrager til beskæftigelse og skatteindtægter til gavn for landet som helhed og lokalområder i særdeleshed. Her kunne man selvfølgelig også nævne de 55,6 mia. eksportkroner, som vindmølleindustrien hev hjem i 2016 til Danmark, og som udgør et vægtigt bidrag til at finansiere velfærden herhjemme.

Vattenfall har aldrig nedtaget nyere vindmøller. Tværtimod har vi i flere projekter nedtaget gamle og udtjente vindmøller, der var omkring 20 år gamle, hvilket er den forventede levetid for en mølle på land. Det er også vigtigt at gøre opmærksom på, at de danske møller på land har en gennemsnitsalder tæt på 19 år, så der skal ske udskiftning til fordel for nye møller, hvis dansk energiforsyning fremover skal have en grøn profil.

Her er det også værd at bemærke, at industrien efterspørger grøn energi – senest understreget ved de kommende datacentre, der er på vej, og som formentlig ikke ville blive placeret i Danmark, hvis det ikke var på grund af vores grønne førerposition på energiområdet.

I vores projektudvikling stræber vi altid efter at fastholde et godt naboskab, da vi skal leve sammen i mange år. Derfor går vi også meget længere i vores afstandskrav, end loven tilskriver. Vores opkøb af huse er i øvrigt en vindersituation for alle. Dels kan vi øge afstanden til naboer, dels kan husejerne afhænde deres bolig til en fair pris. Det skaber dynamik på et ofte fastlåst ejendomsmarked, som kreditforeningerne har vendt ryggen til.

Vores erfaringer har vist, at dem, der afhænder boligen, foretrækker at blive i lokalområdet, da de her har deres familie og venner, ligesom deres børn ikke skal skifte skole og fortsat kan benytte de lokale fritidsaktiviteter. Derfor holder argumentet om flugt fra land til by på grund af vindmøllerne ikke en meter.

Muligheden for at flytte til et andet sted i lokalområdet giver desuden arbejde til lokale håndværkere, når den nye bolig skal istandsættes, hvorfor flytningerne kommer flere til gavn. Gold og dekonstruktiv kritik tjener ikke JP til ære. Derfor må JP hellere anvise en vej til at sikre en grøn omstilling af energien, sådan som et markant flertal af danskerne ønsker.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Sherin Khankan: Islamist eller fuldstændig utilregnelig

Jaleh Tavakoli
Det at danskere vender sig imod Naser Khader, siger noget om det selvhad som de vestlige samfund lider under. Det at man betragter Sherin Khankan som reform-imam, siger noget om de lave forventningers racisme overfor muslimer.

Blog: Er ansvar for menneskeliv og velfærd ikke mere værd?

Signe Munk
62 procent af danskerne, mener at sygeplejersker fortjener mere i løn. Men Sophie Løhde er uenig, kan jeg fornemme.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her