Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Sådan sikrer vi fremtidens vækst

Danmark er ikke klar til et langvarigt økonomisk opsving. Allerede inden festen for alvor er gået i gang, ser vi klare tegn på en overophedning.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

Et internationalt økonomisk opsving og lavt renteniveau vil i år – formentlig – få dansk økonomi til at vokse med mere end 2 pct. for første gang siden 2006.

Det er glædeligt, for bruttonationalproduktet pr. indbygger ligger fortsat under niveauet inden krisen. Og det er en klar besked til politikerne om, at der skal gøres mere for at fastholde væksten.

Danmark er nemlig ikke klar til et langvarigt økonomisk opsving. Allerede inden festen for alvor er gået i gang, ser vi klare tegn på en overophedning. Lave renter og stigende beskæftigelse sender boligpriserne i vejret, og virksomhederne mangler i stigende grad kvalificeret arbejdskraft.

For at få en større produktivitet og en højere vækst skal vi nemlig gøre tingene på nye måder, og her vil det være en stor håndsrækning, hvis skattetrykket sænkes, så virksomhederne tilskyndes til flere investeringer i Danmark.

Heldigvis er der muligheder for at gøre noget ved det. Takket være de reformer, der er gennemført gennem årene, har vi råd til at gennemføre politiske tiltag, der vil kunne fastholde den økonomiske vækst og sikre, at den kommer alle danskere til gavn.

Vi har fået styr på de offentlige finanser, og der er plads til frem til 2025 at lempe skatten betydeligt, samtidig med at den offentlige sektor kan udvides med 0,3 pct. om året. Faktisk kan der findes et råderum på hele 35,5 mia. kr. i 2025. Det er nu en politisk opgave at bestemme, hvordan de penge skal finde sin anvendelse.

Vi mener, at råderummet bør prioriteres til reformer, der på sigt kan gøre os alle rigere. De foreløbige meldinger, vi har set fra regeringen, tyder på, at regeringen deler denne ambition.

Heldigvis kender vi de politiske tiltag, som sikrer vækst. Vigtigst, og mest presserende, er at give virksomhederne adgang til kvalificeret arbejdskraft. Her har erhvervslivet gentagne gange peget på behovet for at forbedre virksomhedernes muligheder for at finde den nødvendige arbejdskraft. Her er regeringens forslag om at forlænge forskerskatteordningen fra fem til syv år et skridt i den rigtige retning.

Vi skal også sikre, at flere danskere finder job. Selv om ledigheden er lav, står mange stadig uden for arbejdsmarkedet. Og selv om det går stærkt i hovedstadsområdet, er der andre områder, som stadig spejder efter opsvinget. Her er der brug for lavere skatter, så det bedre kan betale sig at arbejde. Det vil skabe vækst i hele landet.

Styrkes beskæftigelsesfradraget, som meldinger antyder, vil det samtidig sikre, at udbuddet af arbejdskraft vil vokse.

Vi vil også pege på bolig-job-ordningen, som bør indeholde et større fradrag for køb af serviceydelser. Jobmulighederne inden for privat service er store især for mange af dem, som i dag er på kontanthjælp.

Danmarks rigdom skyldes, at vi arbejder smartere, og at vi har investeret i ny teknologi. For at få en større produktivitet og en højere vækst skal vi nemlig gøre tingene på nye måder, og her vil det være en stor håndsrækning, hvis skattetrykket sænkes, så virksomhederne tilskyndes til flere investeringer i Danmark.

Det er også helt afgørende, at afgifterne reduceres – og i nogle tilfælde afskaffes – for det er ikke en god udnyttelse af medarbejdernes tid, at de f.eks. skal skelne mellem hakkede, smuttede eller hele mandler, når afgifterne skal beregnes.

Vi kan ikke lovgive os til højere produktivitet og mere vækst pr. dekret. Men vi kan skabe rammerne for, at virksomhederne og deres medarbejdere tænker nyt. Det har vi gjort mange gange før, og vi er blevet rige af det. Derfor bør det være en politisk hovedopgave i efteråret at fortsætte reformerne og skabe fleksible og enkle vilkår for at drive forretning i Danmark. Trives erhvervslivet, skaber det velstand, og velstanden er nu engang det, som skal finansiere de offentlige velfærdsydelser.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.