Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Kaotisk energipolitik

Atomkraft kunne have fyldt vore elledninger med billig, forureningsfri og stabil elektricitet.

Det må efterhånden stå klart, at dansk energipolitik står i en kaotisk og økonomisk uoverskuelig situation. Det er umuligt for nogen at gennemskue pengestrømmene, for det politiske system læner sig i et og alt op ad vindmølleindustriens tal, som er helt ude af kontrol. Den ”grønne” energisektor er blevet et monster, som ingen har kontrol med. Den kan derfor opføre sig, som den vil, og det gør den så.

Men hvorfor er vi endt der?

Det vil dette indlæg forklare.

I 1975 havde vi en oliekrise her i landet. Det betød, at temperaturerne i hjemmene og i offentlige lokaler skulle søges nedsat til 18 grader. Vi fandt ud af, at vi var i lommen på arabiske oliesheiker, og at vi måtte søge alternative energikilder. I 1976 fremlagde Anker Jørgensen-regeringen med den bundhæderlige energiminister Erling Jensen i spidsen en plan for bygning af tre atomkraftværker i Danmark.

Det første værk blev planlagt til placering på Gyllingnæs, lidt syd for Aarhus. Der blev holdt et borgermøde i Odder, hvor den lokale befolkning mødte op for interesseret at høre om fremtidens energikilde. Meget hurtigt blev mødet overtaget af en tilrejsende flok af repræsentanter for den nystiftede forening OOA, Oplysning om Atomkraft. Det havde nu ikke meget at gøre med oplysning, men en infam propaganda mod atomenergi. Den fik ikke for lidt: Atomvinteren ville brede sig, kvinderne ville føde underlige børn, kræfttilfældene og stråledøden ville blive dagligdagen og så videre i samme toneart.

På samme tid forblændede en anden demagog og humbugmager med at bygge en mølle i Tvind. Hans navn var og er Mogens Amdi Petersen. Hans projekt blev nøje fulgt af en lobhudling af den samlede presse. Sovjetunionen var rædselsslagen ved, at Vesten skulle begynde at satse på atomenergi, som i endnu højere grad ville cementere de vestlige politiske systemers produktionskraft og -overlegenhed.

Derfor udvalgte Sovjetunionen det politisk svageste led til en massiv propagandaindsats. Det svageste led var Danmark, hvor renegater altid var klar til at gå Sovjetunionens ærinde. På det parlamentariske niveau blev Erling Jensens plan underløbet af de politiske opkomlinge Svend Auken, Ritt Bjerregaard og Lasse Budtz, som alle villigt lånte ører til magthaverne i øst.

Kronen på værket var, at et lille flertal i Folketinget vedtog, at atomenergi skulle udgå af dansk energiplanlægning. Det skete i 1985. Siden har ingen politiker sagt så meget som et kvæk.

Vi kunne i dag have stået med tre mellemstore atomkraftværker, som kunne have fyldt vore elledninger med billig, forureningsfri og stabil elektricitet. Og ikke en eneste naturvandaliserende vindmølle ville være at se til lands eller til vands.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.