Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Lad patienterne beholde deres egen styrke

Klog udnyttelse af både patienternes, de pårørendes og de professionelles kræfter er vejen frem.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

Min netop afdøde svigerfar blev for nylig indlagt på et stort hospital, lagt i en seng og iklædt hospitalstøj. Han var svækket og meget syg, men fik alligevel den første morgen inden stuegang kæmpet sig i sin egen gode gamle skjorte hjemmefra.

Han ville mødes som det selvstændige individ, han var. Skjorten var hans lille ”nej tak” til den fremmedgørende og passive rolle, man ellers let risikerer at havne i som patient. En rolle, som mange – i hvert fald indledningsvis – accepterer i en kombination af tillid og høflighed eller i angst for ellers at blive set som en besværlig og krævende patient.

Man har i sundhedsvæsenet længe haft fokus på, hvordan de ansatte skal bruge deres ressourcer på at empower patienterne. Empower betyder direkte oversat at ”bemyndige” eller ”give magt”. Begrebet dækker teoretisk set over, hvordan man skaber processer, hvorigennem mennesker bliver i stand til at modvirke afmagt og afhængighed. En på mange måder sympatisk tanke.

Der er imidlertid et betydeligt problem, hvis vi zoomer lidt ind og ser nærmere på den konkrete hverdag rundt om på landets hospitaler. Her får man nemlig let øje på en række forhold og processer, der i sig selv producerer afmagt og afhængighed. Det kunne ligne en slags moderne – og dyr – molbohistorie, hvor der tages med den ene hånd og forsøges givet tilbage med den anden.

Man kan fristes til at kalde det tyveri af patienternes egne kræfter ved højlys dag.

Bytter man i mellemtiden rundt på e’et og m’et i ordet empower, opstår ordet mepower, der er patientens og de pårørendes egne kræfter og ressourcer – det indre batteri. Følelsen af at være sig selv og at være i kontrol, selvstændig og med handlekraft. Mepower er det dyrebare guld, som holder patienten gående alle de timer, dage, uger og måneder, vedkommende ikke har direkte kontakt med sundhedsvæsenet.

Fremmedgørende processer koster mepower. Læger står ofte og taler til en liggende patient, hvor de lige så godt kunne have siddet over for hinanden. Man bliver passiviseret i en hospitalsseng og kørt rundt med, når man godt kunne have gået selv. Anonymt og kedeligt hospitalstøj, der mere giver en følelse af at være afklædt end påklædt.

Mon ikke en del andre patienter i lighed med patienterne på psykiatriske afsnit sagtens kunne have deres eget tøj på? Altså dem, hvis sygdom ikke decideret kræver sygeuniform. Tøj er et personligt valg og et stærkt signal til omverdenen om, hvem vi er som mennesker.

Også journalnoter skrevet i et objektgørende og medicinsk fagsprog fremmedgør patienten og gør derudover ham eller hende afhængig af en professionel til at oversætte. Landmænd, folkeskolelærere, frisører, politifolk eller advokater bliver ikke undervist i medicinske fagtermer på deres uddannelser.

Det nuværende ”tyveri” af patienternes og de pårørendes kræfter handler også om tid. Tid er noget, mange siger, de har for lidt af, og den bliver særlig kostbar, hvis man lider af en uhelbredelig sygdom.

De tidsrøvende ”gerningssteder” kan for eksempel være gentagne indlæggelsessamtaler, hvor samme information skal gives igen og igen. Unødvendige ture til hospitalet for at få et prøvesvar, der lige så godt kunne være givet i telefonen.

Eller en uvis ventetid, hvor man ikke ved, om man kommer ind om 10 eller 100 minutter og dermed passivt er bænket i et ofte trist venteværelse i stedet for at have mulighed for at gå en tur eller blot sidde på en bænk uden for med næsen rettet mod solen.

Sygdom koster altid i sig selv mepower, hvor meget afhænger blandt andet af den syges aktuelle tilstand og netværk. Er han eller hun nogenlunde frisk og omgivet af et netværk, der bidrager, kan man godt på trods af endog alvorlig sygdom have masser af kræfter. Har man det modsat dårligt, og er netværket ikke mobiliseret eller ligefrem fraværende, vil ens kræfter formentlig være i bund.

Uanset om en patient har meget eller lidt mepower, er det vigtigt at værne om den. Det er derfor afgørende at få fjernet de barrierer og den fremmedgørelse, der i dag frarøver os den. At det så samtidig vil frigive store mængder af professionelle ressourcer, profpower, gør kun sagen endnu bedre.

En klog udnyttelse af både patienternes, de pårørendes og de professionelles kræfter vil kunne skabe en stærk og bæredygtig power som svar på tidens store spørgsmål om, hvordan vi skaffer ressourcer til at behandle en befolkning, der bliver ældre og ældre og lever med flere samtidige sygdomme.

Et langt liv skaber heldigvis både viden, netværk og ressourcer, og de styrker skal vi for alt i verden undgå at tage fra folk. Lad os i stedet bruge dem bevidst. For eksempel ved fast at få erfarne kronikere med på det hold, der skal støtte og hjælpe nydiagnosticerede medpatienter. Vi må satse systematisk og ambitiøst på patienternes og de pårørendes mepower – sundhedsvæsenets ubetinget største ressource.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.