Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Klem ikke de små elselskaber – man får måske noget andet, end man ønskede sig

Vi tager udfordringen op med at give aktieselskabsmonopolet, TDC/Yousee, konkurrence på telemarkedet.

Her fra det, som kaldes udkanten af Danmark, har jeg fulgt debatten om energiselskaberne. Selv har jeg fornøjelsen af at være direktør for ét af slagsen.

Vi ligger i Kerteminde, vi lever, overlever, gør det godt og billigt, fordi vi kan noget, de store ikke kan; vi er nærværende og fleksible. Vi skaber job til godt 30 medarbejdere et sted i landet, hvor færre bosætter sig, og hvor vi må spejde langt efter nye virksomheder.

Her ruller vi også fibernet ud – fordi det fastholder og tiltrækker nye beboere og erhvervsdrivende. Det skaber altså værdi for nuværende og forhåbentlig mange kommende forbrugere, og det gør vi for de midler, som størstedelen af Folketinget i en politisk aftale gav elselskaberne råderet over i 2004, hvor vi til gengæld afgav eltransmissionsnettet (Energinet) til staten.

Vi skal snart have repræsentantskabsvalg, og det er en stor begivenhed for os, og vi oplever, at flere og flere stiller sig til rådighed til vores ledende organer – det er jeg glad for og stolt af.

Mange politikere arbejder for, at udkanten skal leve – eller ønsker det i hvert fald – og politikerne – herunder vores forsyningsminister – roser energiselskaberne for deres bredbåndsinvesteringer, og at vi tager udfordringen op med at give aktieselskabsmonopolet, TDC/Yousee, konkurrence på telemarkedet. Det er de samme politikere, der nu kritiserer de aktiviteter, selskaberne har valgt at investere i.

I dag er vi underlagt en stram regulering, der betyder, at vi ikke kan hæve indtægterne fra elnetkunderne for at dække kommercielle aktiviteter. Dem finansierer vi som beskrevet via den egenkapital, som tilhører de ca. 16.200 elkunder i området.

Men vi har som de fleste andre SMV’er i Danmark (og dem er der nu engang rigtig mange af) behov for flere forretningsområder for at kunne have en effektiv administration og så lave omkostninger til it og drift som muligt. Hvis man forhindrer dette, truer man vores eksistens. Det er naturligvis o.k., hvis det er det, politikerne vil, men det giver ikke billigere nettariffer eller gavner forbrugerne.

Så pas på med ønskerne. Det er ikke sikkert, det bliver den gave, man tror, det er.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.