Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Jeg bad Vorherre om at leve bare to år mere

Udnyt dine muligheder undervejs i livet, vent ikke for længe med at gribe de chancer, der bliver dig tilbudt. Men husk at bruge både hjerte og hjerne, når du vælger, skriver denne læser til sit yngre jeg.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

Kære Inger.

”Lykken er som en lille fugl, der flyver og kommer tilbage

 gid den hos dig må finde skjul, og blive der alle dage”.

Dette lille vers står skrevet adskillige gange i den lyserøde Puk-poesibog, som du fik til din 13-års fødselsdag. Flere af dine veninder og din far har skrevet det, og ordene svæver smukt og hemmelighedsfuldt over dig på det tidspunkt.

Nu står jeg her 58 år senere ved din ”fremtidsvej” og venter på dig, kære pige, for jeg har tilbagelagt mange år på vejen, og jeg vil gerne følges med dig et stykke hen af den ”livsvej”, der skal blive din. Måske undgår du ikke at få et par gode råd og fortællinger med undervejs.

Der kommer du - løbende hen af vejen med den lyse hestehale svingende, og den rundskårne prikkede sommernederdel dansende omkring benene. Du smiler og er i godt humør, glæder dig til vi skal mødes og begynde på din fremtidsrejse.

Du smiler og er i godt humør, glæder dig til vi skal mødes og begynde på din fremtidsrejse.

Vejen, du skal ud på, er for dig en ukendt størrelse, men du har tro på, at masser af muligheder, fantasier og drømme om et langt, spændende og skønt liv venter dig. Og ja, selvfølgelig vil der dukke udfordringer og problemer op undervejs, men de er vel til for at løses!

Dine første 13 år er du vokset op i en god og kærlig familie med far, mor og søskende, så du har udviklet dig til en sød, velbegavet, omsorgsfuld og harmonisk pige. Vellidt og social er du også, så du har masser af muligheder med dig, men måske lidt for let til at opgive egne ønsker/krav, når du møder pres og modstand.

Nå, vi må have dig ud i fremtiden og se, hvad der møder dig. Der er mange andre unge på fremtidsvejen, så der er en vigtig ting, jeg vil lære dig fra starten, nemlig at ”stå i kø på livets vej”.

Heldigvis for dig er du født i en heldig tidslomme.

Du er af natur venlig og sød (alt for sød), så folk smutter ud og forbi dig, og du venter med et smil og kommer selv kun lidt frem! MEN bevar smilet, hold ved din plads og mening, ordentligt og bestemt. Du skal nok få det lært er jeg sikker på, men du må øve dig.

Fremtiden venter, du må se at komme i gang.

Heldigvis for dig er du født i en heldig tidslomme. Med det mener jeg, at du som pige/kvinde – i modsætning til forrige generations piger - har de samme muligheder som drenge - for at få den uddannelse, du stræber efter og er nogenlunde ligestillet på arbejdsmarkedet inden for dit uddannelsesområde. Ligeledes er der ikke den sociale slagside som tidligere, idet SU og Statens Uddannelseslån er lanceret, når du skal begynde at uddanne dig. Det giver dig muligheder for at få dine egne ønsker og ambitioner opfyldt.

 

Men hvad er så dine drømme om et godt og lykkeligt liv?

Livsvejen er fyldt med navneskilte. Lad mig nævne dem, der vil komme til at fylde mest af tiden på din tur gennem de næste mange år:

Uddannelse, arbejde, kæreste, ægteskab, børn, bopæl,venskaber, sociale relationer og interesseområder – og du har endnu frit valg på alle hylder - sikke muligheder!

Her inden du kommer for godt i gang, vil jeg fortælle dig en historie til eftertanke.

14 år gammel skulle jeg på skolerejse til København. I turen var indlagt et besøg på en chokoladefabrik. Fantastisk for sådan en skoleklasse. Ældre elever havde fortalt om det besøg, hvor man blev vist rundt og fik at se, hvordan de forskellige slikprodukter blev fremstillet. I hver afdeling var der sat forskellige rester frem, og vi måtte spise alt, hvad vi ville undervejs, bolcher, lakrids, vingummi, chokolade, marcipan m.m. Et eldorado for slikhungrende børn at proppe sig totalt mæt! Min far, som havde deltaget i turen adskillige gange som lærer, rådede mig til at lade være med at bruge appetitten på de første ting som bolcher og vingummi o.lign. , men vente til de lækreste ting som chokolade, marcipan o.s.v. kom frem.

Appetitten blev sparet, så jeg nippede i lang tid, og pludselig var vi ved vejs ende, og jeg var ikke proppet med slik som mine kammerater. Øv! Jeg følte mig snydt, og ærgrede mig over, at jeg ikke guffede, som jeg havde lyst. Men bare ventede alt for længe på, at der kom noget endnu bedre.

Så moralen er: Udnyt dine muligheder undervejs i livet, vent ikke for længe med at gribe de chancer, der bliver dig tilbudt. Men husk at bruge både hjerte og hjerne, når du vælger!

Lad os gå hen ad vejen, du bestemmer farten.

Du skal også vide, at turen gennem livet er brolagt med uforudsigelige hændelser. Glæder og sorger blandet sammen. Sygdom, dødsfald, tab af forskellig art for at nævne sorgerne.

Du vælger først en uddannelsessti helt efter dit hoved -  men det er slet ikke det, du drømte om.  Heldigvis bliver der muligheder for at finde ind på en anden sti, den rigtige for dig, og der kommer du på rette hylde. Undervejs møder du din drømmefyr, som du bliver gift med, da I begge afslutter jeres eksamen. Lykken tilsmiler jer. Job, hus, bil og skønne børn. Helt efter drømmebogen! Kunsten er så at bevare dynamikken, gejsten og udholdenheden, for der dukker heldigvis hele tiden masser af nye mål og udfordringer op i livet.

Du skal også vide, at turen gennem livet er brolagt med uforudsigelige hændelser. Glæder og sorger blandet sammen. Sygdom, dødsfald, tab af forskellig art for at nævne sorgerne.

Tro på at du kommer igennem – arbejd selv med, led efter ”lyset”. Giv tid og plads, og sæt ting op på din ”livshylde”. Her kan både stjernestunder og sorger stå sammen og varme hinanden, og tro mig, dine skønne oplevelser vil stå der i stort overtal.

Jeg må fortælle dig om mit første store bump på vejen, og hvordan jeg kom over det.

30 år gammel blev jeg en dag efter arbejdstid pludselig indlagt på sygehuset med en blodprop i lungen. Det var et chok for os alle. Tiden var midt i 70’erne, og behandlingsmulighederne var ikke så gode som i dag. Mange døde efter kort tid og andre efter et par år. Så udsigterne var forfærdelige.

Jeg må fortælle dig om mit første store bump på vejen, og hvordan jeg kom over det.

Hvordan skulle børnene, tvillinger på et år og en dreng på fem  år klare sig uden deres mor, hvis jeg døde. Psykisk var det sorte tanker, som prægede billedet. En aften på sygehuset, så jeg i avisen en dødsannonce på en ældre mand, jeg kendte, og i omtalen stod, at han var død to år efter, han havde fået sin første blodprop. Den greb jeg to år - hvis bare jeg kunne leve to år, så kunne børnene blive så store, at deres far kunne passe dem alene, og så var tanken til at holde ud!

To år bad jeg Vorherre intenst om, og jeg lovede at medvirke på allerbedste måde. Lyset var nået frem til mig igen, og den positive spiral sat i gang.

Det må indskydes, at de to år nu er blevet til over 40 gode år, så stor taknemmelighed for de t- og for masser af andre væsentlige positive hændelser, der har præget mit liv.

Da jeg blev rask igen, følte jeg, at det var en løftet pegefinger til mig om at værdsætte min tid, og det har betydet, at jeg siden har gjort mig umage med at leve i ”nuet”.

Så til dig, kære pige, er mit budskab: Gå ind i dit liv, vær nærværende og søg det positive, som aktuelt omgiver dig. Nogen drømmer om, hvordan alt bliver bedre, når de får mere tid, tjener flere penge, får større hus osv. For mange findes lykken altid i fremtiden. Men stop op. Glæden kan også findes i de daglige små ting - i naturen, i samværet med dine børn, i alt hvad der omgiver dig. Du må gerne drømme, og du skal gå efter dine drømme, men du må ikke fortabe dig i fremtiden og glemme nutiden.

Måske trætter jeg dig med alle disse fortællinger og formaninger. Men du må bære over med mig, for det er vigtigt for mig at forberede dig, inden jeg smutter over på min egen banehalvdel.

Du må lige have dette ”mantra” med på vejen. Der er styrke i det.

Ved vanskelige opgaver, kan du eftertrykkeligt sige for dig selv:

Jeg KAN, og jeg SKAL, og jeg VIL, og så springe ud på ”åbent hav”- det styrker og gavner, og de bærende ord kan byttes om alt efter opgavens omfang. Prøv det!

Kære Inger, nu må du selv gå videre, for jeg smutter over på min livsvej, som heldigvis endnu ikke er gennemført. Jeg ønsker dig held og lykke på din vandring, jeg ved, det går godt. Jeg tror på dig.

Jeg smutter videre på min egen vej. Den er nu fyldt med masser af tid, kærlighed og muligheder i min nuværende tidslomme, og jeg føler stor glæde og taknemmelighed for det hele.

Lykkens lille fugl har flakset frem og tilbage.

Men den har hos dig fundet et skjul, og er blevet der mange dage”

Kærlig hilsen fra dit ældre jeg

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.