Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

DR bør lave trosprogrammer for børn

Det hører med til public service-forpligtelsen at »formidle den danske kulturarv, herunder den kristne kulturarv«.

Tro er det naturligste i verden. Vi tror, at bussen kommer til tiden, og at man kan stole på mennesker, indtil det modsatte er bevist. Religiøs tro er også naturlig. Vi kender begrebet barnetro, der udtrykker barnets spontane gudslængsel. Så hvorfor ikke dyrke dette område i medierne? Give troen noget at leve af i form af bibelhistorier og eksempler på, hvordan børnefamilier udlever troen i hverdagen.

Jeg savner børneprogrammer om tro på DR. Er det, fordi tro er blevet tabu og derfor kun kan nørdes af voksne på nichekanalen DR K? Det håber jeg ikke.

Tro er en del af menneskelivet, ligesom viden er det. Viden svarer på spørgsmålet ”hvad?” – tro giver et bud på spørgsmålet ”hvorfor?”

Og ja, hvorfor skal børn ikke have stof til eksistentiel eftertanke i programmer på tv? De stiller jo alligevel disse spørgsmål hele tiden.

Børn har brug for at vide noget om tro. De møder hele tiden andre børn og møder derfor også forskellige kulturer og religioner.

Børn skal kende den kristne kultur, de vokser op i. Og de skal inspireres til at møde andre kulturer med nysgerrighed.

Jeg savner, at DR tager denne udfordring op på en god og konstruktiv måde. Vis, at trosstof er godt og relevant. Få børnene selv til at fortælle om, hvad tro er, og følg dem i deres liv som børn i en troende familie.

Send flere programmer om det levede trosliv. Vi har programmer om kendtes huse, mennesker med økonomiske problemer og unge, der bare gerne vil være kendte. Men ingen sender programmer om mennesker, der lever et liv med troen som det bærende fundament.

Selv om det hører med til DR’s public service-forpligtelse at »formidle den danske kulturarv, herunder den kristne kulturarv«.

Tusindvis af mennesker lever som troende i Danmark, og vi ville alle sammen blive rigere, hvis fortællinger om det almindelige trosliv kunne blive sendt, ikke blot på DR K, men på alle kanaler helt fra tv-kanalen Ramasjang til radioens P1.

Besøg familier, tal om bøn, følg med i kirke, tag på søndagsskolelejr, besøg en bibelcamping, tag på højskole, besøg missionshuset og foreningen osv. Der er masser af indgangsvinkler at tage fat på – og her har jeg kun nævnt de kristne emner.

Send journalisterne på opdagelse i troens Danmark. Det er spændende stof for alle aldre. Og for børnene ligger det lige for.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.