Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Sådan er de historiske traditioner med hensyn til brugen af de forskellige titler i kongehuset

Prins Henrik synes, at han ikke er blevet vist den fornødne respekt, fordi han ikke er blevet kaldt kongegemal. Men han er ikke i en speciel situation.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

Prins Henrik har flere gange i de seneste år ytret utilfredshed med sin titel. Hans udmeldinger har ofte været lidt vanskelige at fortolke. Det er således på baggrund af hans udtalelser lidt uklart, om han nogensinde har ønsket at blive kaldt konge.

Derimod har han flere gange givet udtryk for et ønske om at blive kaldt kongegemal. Senest har han til Se & Hør direkte kædet dette spørgsmål sammen med spørgsmålet om, hvorvidt han vil begraves i Roskilde Domkirke: Hvis dronningen giver sig og begynder at kalde ham kongegemal, vil han gerne begraves sammen med hende. Ellers ikke.

Men hvordan er de historiske traditioner med hensyn til brugen af de forskellige titler?

Det er praktisk talt udelukket, at man skulle begynde at kalde prins Henrik for konge. Titlen konge har mere end 1.000 år været reserveret til statsoverhovedet. I Grundloven og en lang række andre dokumenter er konge også brugt på den måde. Så det ville bl.a. kræve, at Grundloven skulle skrives helt om, hvis man skulle til at kalde prins Henrik for konge.

Derimod ville det i princippet godt kunne lade sig gøre at kalde prins Henrik kongegemal, hvis dronningen og kongehuset ønskede dette. Da man i 2005 begyndte at kalde prins Henrik prinsgemal og i 2016 besluttede at gå tilbage til igen at kalde ham prins Henrik, var det blot noget, som kongehuset selv besluttede.

Når dronningen og kongehuset hidtil ikke har ønsket at begynde at anvende betegnelsen kongegemal, hænger det sandsynligvis sammen med, at dronningen lægger stor vægt på de traditioner, der knytter sig til anvendelsen af de forskellige titler. Vi har ganske vist ikke nogen fortilfælde i Danmark for, hvad man kalder ægtemanden til en regerende dronning. For vi har aldrig tidligere haft en regerende dronning. Dronning Margrete 1. regerede i praksis landet fra 1375 til 1412, men var ikke formelt statsoverhoved og havde heller ikke officielt titel af dronning (det er blot noget, vi kalder hende i daglig tale i dag).

Men i samtlige nuværende nordeuropæiske stater, som er monarkier, og som i historiens løb har haft regerende dronninger: Storbritannien, Holland og Sverige, har man altid anvendt betegnelsen prins eller prinsgemal, og aldrig betegnelsen kongegemal, om den regerende dronnings ægtemand. Fra Sydeuropa, fra lande som Portugal og Spanien, har man derimod enkelte eksempler på, at titlen kongegemal er blevet anvendt om den regerende dronnings ægtemand. Men det er altså en sydeuropæisk tradition, som er anderledes end den nordeuropæiske.

Prins Henrik synes, at han ikke er blevet vist den fornødne respekt, fordi han ikke er blevet kaldt kongegemal. Men han er ikke i en speciel situation. Både den britiske dronning Elizabeth 2.’s nu 96-årige mand, prins Philip, og de øvrige ægtemænd, der i tidens har været til de forskellige regerende dronninger i Storbritanninen, Holland og Sverige, er altid blevet kaldt prins eller prinsgemal.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.