Jeg bliver så harm! Vi knokler altså for at hjælpe dine pårørende

Hvor er det ærgerligt.

Møder en gammel bekendt. Samtalen starter egentlig meget godt, lige indtil det klassiske spørgsmål kommer:  "Skal du ikke snart til at lave andet end tørre røven på de gamle mennesker? Det må da blive kedeligt i længden?"

 Og her kommer mit svar så: 
NEJ, det skal jeg ikke.
Jeg bliver så harm, når folk tænker, at det eneste vi som sundhedspersonale gør, er at tørre andre mennesker i røven! 

Jeg knokler hver time, jeg er på mit arbejde. Det er mig, der som social- og sundhedsassistent sørger for, at DINE pårørende, som ikke længere kan administrere deres medicin selv, får den rigtige behandling, det er mig, der har medicingennemgang med lægen. Det er mig, der observerer din mor eller far hver eneste dag, om der sker ændringer hos dem. Det er mig, der stikker din mor, der er ramt af sukkersyge, eller skifter forbindingen på din fars sår, som han ik længere selv kan klare.

Ham din demente morfar, der ikke længere kan huske, hvor han har lagt sine ting, har sørme også mig, der hjælper ham med at finde dem igen.

 Samtidig med vi passer jeres ældre mennesker, så ligger der også et stort pres på os i forhold til dokumentation. Vi får også uanmeldt besøg på vores arbejdspladser, hvor vores ting også skal være iorden. Det skal vi sørge for, samtidig med vi skal passe vores/jeres ældre mennesker.

Når de ældre en dag ikke er her længere, de er gået bort, ja, så gør jeg dem også i stand, så de er pæne og i det tøj, I ønsker, til I skal sige pænt farvel.

Så ja, det kan godt være jeg i form af mit arbejde tørrer en masse forskellige "røve", men det er så meget mere end blot det. Vi kan hurtig blive enige om, at det ikke er for lønnens skyld, vi er der. Nej, vi er der nemlig fordi, det vi får tilbage af de ældre mennesker, giver os så meget, at vi har lysten til at arbejde med dem. 

Hvor ville jeg ønske, at folk anerkendte vores arbejde bare en lille smule mere.

Både social- og sundhedshjælpere, sosu-assistenter og sygeplejesker.

Jeg tror ikke alle ved, hvor stort et arbejde vi egentlig laver.

Ud over mit lille sure opstød, så ønsker jeg alle en fantastisk dag

I morgen kl 7.00 vil jeg igen tage på arbejde, og hjælpe DINE pårørende.
(Må gerne deles)

Dette indlæg er oprindeligt bragt på Facebook.  Det er videregivet her efter aftale.