Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Et utopisk uddannelsessystem

Det nuværende uddannelsessystem er helt utopi og der må tænkes på en mere ligeværdig og holdbar løsning på den lange bane.

Der er flere såkaldte 12-talsstudenter end nogensinde, hvilket det ikke ligefrem kan siges om studiepladserne på videregående uddannelser. I år søgte 91.539 en videregående uddannelse, men for første gang i ni år blev færre studiepladser udbudt, 1.275 færre pladser for at være helt præcis og dermed et fald, der svarer til 2 pct. sammenlignet med sidste år. Nedskæringer, trods man ikke ligefrem kan tale om overflødige pladser, da 21.000 (23 pct.) står tilbage med et afslag på deres drømmestudie.

Alt imens de nyudklækkede 12-talsstudenter med fremdriftsreformen dropper sabbatårene til fordel for en hurtigstartsbonus, så de kan gange deres i forvejen høje snit og sikre dem en studieplads, samt at flere og flere hvert år søger en videregående uddannelse uden, at der oprettes flere studiepladser, men tværtimod skæres i de eksisterende, resulterer naturligvis i tårnhøje adgangskvotienter, hvor ikke alle har mulighed for at følge med. Politikernes ellers så fine ambitioner om, at alle skal tage sig en uddannelse og helst så hurtigt som muligt, mens de skærer i de allerede alt for få pladser, virker helt absurd.

Med en far, der pludseligt døde af hjertestop og en mor, der en uge forinden fik konstateret nervesygdommen sklerose, mistede jeg i gymnasiet pusten

Jeg er en af dem, der ikke har mulighed for at følge med. Med en studentereksamen fra en tid, hvor 12-taller endnu ikke hang på træerne, men stadig bar præg af en tankegang fra den gamle skala, er det svært at hamle op med det karakterræs, der hærger uddannelsessystemet i dag, og det synes som om, at målet snarere er blevet karakterer frem for læring og udvikling, fordi det er dette som prises højest i vores forældede uddannelsessystem.

Med en far, der pludseligt døde af hjertestop og en mor, der en uge forinden fik konstateret nervesygdommen sklerose, mistede jeg i gymnasiet pusten. Karakterer kom derfor ikke i første række, men derimod familie, overlevelse og bearbejdelsen af en stor sorg.  

Med en fuldstændig ændret tilværelse fra den ene dag til den anden var det ikke det vigtigste eller mest nærliggende at få topkarakterer, men derimod at lære det påkrævede og gennemføre en gymnasial uddannelse med de rette fag. Dét, som dengang var det tilstrækkelige i uddannelsessystemet, med muligheden for senere at samle point til kvote-2 gennem bl.a. erhvervserfaring. Det skulle vise sig at have ændret sig, som en sinuskurve i nutidens uddannelsessystem. Det gælder i hvert fald på mit drømmestudie, psykologi, hvor karakterer selv på kvote-2 i sidste ende har det sidste at skulle have sagt, selvom denne kvote er og altid har været anerkendt for at bygge på andre ting udover karakterer.

Med frivilligt arbejde, værnepligt og højskoleophold på CV'et og for nylig tilføjede høje karakterer fra en adgangsgivende uddannelse, som beviser studieegnethed, modenhed og motivation, blev svaret for anden gang et afslag. Selv med viljen til at gøre hvad end, der skal til, ser det nytteløst ud, fordi gymnasiekaraktererne med bl.a. et 02 i oldtidskundskab og ligeledes i historie, der er fem år gamle, i sidste ende har vist sig stadig at være det afgørende.

Ikke alle har de samme forudsætninger og ingen har den samme bagage, og derfor har heller ikke alle lige muligheder for at leve op til systemets krav.

Det kommer hermed til at virke som om, at løbet blot er kørt for de, som er uheldige at blive ramt af traumatiske begivenheder i, hvad der de seneste år, er gået hen og blevet den åbenlyst mest skæbnesvangre tid. Ikke alle har de samme forudsætninger og ingen har den samme bagage, og derfor har heller ikke alle lige muligheder for at leve op til systemets krav.

Har man fået afslag, fordi man ikke har et snit, der i skrivende stund lyder 11,5 på psykologi (KU), vil studievalget vejlede til listen over ledige uddannelsespladser. Her finder man både eskimologi, musikterapi eller portugisiske- og brasilianske studier, men altså ikke en snært af alternativer til psykologi, fordi der mere eller mindre ikke er nogen, der giver de samme muligheder eller den samme viden.

Det virker diskriminerende, at nogle uddannelser ignorerer, at der forekommer individuelle forskelle, og kun priser karakterræset og ikke erfaring og motivation, mens andre uddannelser udbyder deres studiepladser 50/50 til kvoterne.  Det fremmaner spørgsmålet om, hvordan karakterer nogensinde er blevet førstevælger i kampen om studiepladserne? Det er et forældet system, der kun er sådan på grund af "sådan har det altid været"-mentaliteten og en karakter er nemmere at måle på et stykke papir, men er det i realiteten også det? En karakter siger vel i bund og grund ikke noget om, hvor studieegnet man er i forhold til en specifik uddannelse. Mere specifikt er vel erhvervserfaring, der beskriver en persons konkrete kvalifikationer og motivation, og det bør derfor stimulere til en diskussion af de nuværende optagelsesformer. Systemet har brug for et grundigt eftersyn.

En karakter siger vel i bund og grund ikke noget om, hvor studieegnet man er i forhold til en specifik uddannelse

Der er behov for en ny måde at definere mennesker på i uddannelsessystemet, en ny og mere målbar "skala" så at sige, eller en omfordeling af hvordan man i dag vurderer menneskers studieegnethed på, som sikrer lige rettigheder, om man har kæmpet i gymnasiet eller har kæmpet i mange år efter. En udvikling af nye måder at optage studerende på, så man bedre får ram på de reelt kvalificerede og motiverede studerende, altså et moderniseret uddannelsessystem hvor alle helt reelt har en chance uanset forudsætninger og bagage, hvis man er villig til at kæmpe for det. Måske er det drømmetænkning lige nu, men det nuværende uddannelsessystem er helt utopi og der må tænkes på en mere ligeværdig og holdbar løsning på den lange bane.

Et tal kan og bør ikke overvejende alene definere et menneske og dennes rettighed til en studieplads og hvis det er sådan, man bliver ved at prioritere i det danske uddannelsessystem, vil mange fortsat blive tabt både i søgen på deres drømmeuddannelse, men også hen ad vejen fordi karakterer og kampen for disse i gymnasiet, ikke nødvendigvis bevirker til studieegnethed på samme måde som tilegnede motivations- og uddannelsesspecifikke kvalifikationer gør.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.