Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Når jurister får mulighed for at få politisk magt

Der har været mange eksempler på domme fra Menneskerettighedsdomstolen, der ikke har været i Danmarks interesse.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, EMD, kan sætte et lands lovgivning ud af kraft og/eller forhindre landets politikere i at vedtage ny lovgivning, som de folkevalgte politikere mener, der er brug for på grund af landets situation og tilstand. Hvilket landets egne politikere bedre end dommere fra andre lande kan vurdere.

Desuden er dommere ikke demokratisk valgte, og derfor bør de ikke som nu have politisk magt.

Et flertal af danske politikere ønsker et opgør med domstolens praksis, der efterhånden markant indskrænker Folketingets magt. Demokratisk set er det forkert, at en international domstol kan bestemme, hvilke love et land kan vedtage.

Der har været mange sager lige fra 26-årsreglen til romalovene, hvor vi ikke kan vedtage de love, vi ønsker og har brug for, ligesom vi f.eks. heller ikke uden videre kan indføre et optjeningsprincip til velfærdsydelser.

Højesteret har i flere tilfælde med henvisning til domme fra EMD afvist at udsende garvede kriminelle udlændinge som f.eks. Gimi Levakovic. Dommerne henviser til konventionens indhold om retten til familieliv, som tolkes ret kreativt.

Mange vil sige: ”Hvad med hensynet til danskernes ret til at kunne gå trygt på gaden fri for bandevold og anden kriminalitet? Eller til ikke at blive udsat for røveri eller indbrud osv.?”

Der har desværre været mange eksempler på domme, der ikke har været i Danmarks interesse.

Den eneste danske dommer ved Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg, Jon Fridrik Kjølbro, har nu gjort opmærksom på, at vores politikere kan påvirke dommene i Strasbourg, inden de bliver afsagt.

Vi kan forsøge at intervenere og komme med indspark, inden en principiel sag med betydning for Danmark afgøres. Det er ikke sikkert, det ville ændre noget, men det kan heller ikke udelukkes.

Når Kjølbro peger på muligheden for at intervenere, illustrerer det meget godt det forkerte i systemet. Dommere fra andre lande har jo slet ikke godt nok kendskab til, hvordan de sociale forhold og situationen er i de enkelte lande. Derfor har de egentlig brug for, at landenes politikere intervenerer og oplyser dem om landets særlige samfundsmæssige og nationale forhold af betydning, inden de træffer deres afgørelser.

Det røber, at disse internationalt udpegede dommere ikke har den fornødne baggrund og viden. Derfor kommer der så mange skæve afgørelser på basis af en konventionstekst, der i forvejen er upræcis og elastisk.

Men de burde som sagt slet ikke kunne træffe disse afgørelser og bestemme over, hvordan lovene i andre lande skal være. Det bør overlades til det enkelte lands eget parlament, hos os Folketinget.

Juraprofessor Mads Bryde Andersen, der flere gange har kritiseret domstolen for at være politisk, erklærer sig enig i, at vi kan blande os og give udtryk for vores særlige forhold og synspunkter, dvs. intervenere. Men han peger på, at det vil være ekstremt ressourcekrævende og kræve et stort antal ansatte. Det har han givet ret i, og det vil blot give endnu mere dyrt bureaukrati.

Bryde Andersen har tidligere foreslået, at vi kunne lade Højesteret overtage opgaven, så Højesteret kommer til at stå over Den Europæiske Unions Domstol. Ved at vi sløjfer den såkaldte inkorporationslov, som i 1992 gjorde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention til dansk lov.

Hvis vi lod Højesteret tolke konventionen i stedet for EMD, ville det være et fremskridt, men mon ikke denne domstol med tiden også ville begynde at tolke kreativt og tiltage sig politisk magt. Så er vi lige vidt. Hvis jurister får mulighed for at få politisk magt, vil de ofte bruge muligheden.

Vi bør i stedet genskabe adskillelsen mellem den politiske og den dømmende magt, så Folketinget kan vedtage den lov, der ønskes inden for grundlovens rammer. Så kunne vi igen få et nationalt forankret levedygtigt demokrati.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.