Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her

Religion bør være et fag i skolen – ikke et værdigrundlag for religiøse friskoler

Religion har ikke patent på moral og etik og har ikke haft det længe.

Jeg vil gerne bekende; jeg bryder mig ikke om religion. Religion er et vigtigt aspekt af samfundets historie, og derfor har det en stor læringsmæssig betydning som fag. Men religion er også et politisk magtredskab til undertrykkelse og kontrol, som vores samfund gradvist har reduceret til en kulturarv.

Religion som trosretning kan give individet mening, men det kan ikke længere give samfundet det samme, og det bør det heller ikke. Derfor skal religion som trosretning ud af uddannelsessystemet. Vi har bygget et demokrati, hvori loven står øverst, og hele samfundet samarbejder om at lære børn at være ordentlige mennesker, hvilket Bibelen og andre hellige skrifter oftest intet har at gøre med.

Dog er folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 6, til en vis grad funderet på den evangelisk-lutherske kirke. Det har været de religiøse friskolers eksistensberettigelse nærmest siden oprettelsen af de grundtvig-koldske friskoler – folkeskolelovens § 6 sikrer behovet for en læringsmæssig beskyttelse af religiøse minoriteter. Dette er et problem, først og fremmest fordi vores samfund er vokset fra religion.

Danmark er blandt verdens mest sekulariserede lande – vi har fundet en måde at være samfund på næsten uden at støtte os til et religiøst moralkodeks. Religion fylder meget lidt for danskerne og har derfor næsten ingen positiv betydning for vores evne til at sameksistere. Tværtimod bliver vi ofte gjort opmærksom på eksempler, hvor religionen, når den endelig forekommer, har tendens til at konflikte med vores samfundsmodel og værdier.

Dernæst er religiøse friskoler polariserende i en grad, som kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på selv den mest tolerante integrationsordfører. Ligesom en for ensartet elevsammensætning målt på socioøkonomiske faktorer er skadelig for børns forståelse for andre mennesker – og i nogle tilfælde også for deres faglige niveau – er en for ensartet religiøs elevsammensætning det samme.

Således så et flertal i Folketinget i 2016 sig nødsaget til at skærpe tilsynet med fri- og privatskolerne. Resultatet er, at 11 friskoler i øjeblikket er under lup, hvoraf ni er religiøse. Hvis religiøse friskoler ikke kan administrere deres egen frihed, må konsekvensen være, at de udgår fra skolekataloget. Og argumenterne taget i betragtning er det måske ikke så skidt endda.

Religion har ikke patent på moral og etik og har ikke haft det længe. Børns sunde værdier om næstekærlighed og retfærdighed kommer ikke fra den evangelisk-lutherske kirke eller nogen anden religion, men fra dygtige pædagoger og lærere og kærlige forældre.

Religion kan derfor ikke med rette klamre sig til uddannelsessystemet med argumentet om, at hele menneskehedens tilværelse er funderet på dens grundpiller. Det er ikke aktuelt længere i Danmark. Derfor bør religion udelukkende have et akademisk formål i skolesystemet. Det skal ikke udgøre en skoles værdigrundlag eller influere pædagogikken og undervisningen sådan, som det er tilfældet i dag på de religiøse friskoler.

Således bør den evangelisk-lutherske kirke skrives ud af folkeskoleloven. I kraft heraf vil religiøse minoriteter ikke længere have behov for beskyttelse i uddannelsessystemet, og vi kan fjerne muligheden for at drive religiøse friskoler.

Samtidig skal kristendomskundskab hedde religionsundervisning og have et mangfoldigt indhold allerede i indskolingen – eleverne skal ikke kunne fritages.

Under de omstændigheder vil forældre, som ikke kan affinde sig med, at deres børn ikke er underlagt religiøse værdier i de seks timer om dagen, hvor de er i skole, have svært ved at finde valide argumenter for krav om minoritetsbeskyttelse. Arbejdsmarkedet er ikke inddelt i forskellige religioner, og derfor bør uddannelserne heller ikke være det. Religiøse friskoler er ikke nødvendige, når samfundet ikke er religiøst.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.